Fortsættelse.:    Rejsebeskrivelse Italien/Sicilien 2005

                                                                                                2. del

               tilbage                                               Sicilien - Foråret 2005   
                                                                          
                                                                                      (Motiv fra Etna)

                                      
31. Marts Torsdag           Ugen på Sicilien kan begynde.
Det var en rigtig flot morgen at vågne op til, med en flot Solopgang over Havet, som vi sad og nød sammen med vores morgenkaffe.
Lene ringede og bød Velkommen til Sicilien, og aftalte at vi skulle komme op til hende ca. kl. 16.30 da hun ikke var hjemme før, p.g.a hun skulle til Behandling på Hospitalet.
Vi glædede os begge til vi snart skulle ses - og være sammen
Vi kunne så bruge dagen til at "flytte rigtig ind" efter den lange rejse - og jeg kunne så glæde mig over at jeg ikke skulle ud i de højder igen, - foreløbig.!!!
Så vi startede med at se hvor vi helst ville ligge - og det var ikke svært at beslutte - for det blev i "forreste række" - på en asfalteret platform, og der lå kun et Hollandsk Ægtepar, ellers var der kun os. 
Så vi trillede frem til "kanten" - satte bord og stole ud - satte Tv til - og fik gjort lidt rent.
Bent kom ind og sagde.: "Jeg kan ikke forstå det..?? For jeg satte en helt ny 10 kg. Gasflaske i da vi tog af sted - vi har jo ikke rigtig brugt noget på vej herned - og nu er den næsten tom??!!"
Jeg gik med ud for at kaste et blik i gaskassen... nåede ikke helt derhen før jeg udbrød.: "FØJ... hvor her lugter af Gas"..!! Det viste sig at vores Regulator var utæt - (og, at min Kære Mand har en dårlig lugtesans) men mest klam blev jeg ved tanken om at vi havde været ude på den lange Sejltur - med næsten 10 kg. sivende Gas - ja - så var min fantasi nem at sætte i gang...!
Ja - der kan hurtig ske noget..!!
    
Vi kan vist ikke komme tættere på kanten, og udsigten over det Ioniske Hav, og vejret denne morgen var fint.
Om eftermiddagen kørte vi så mod Ragalna hvor Lenes og Vincenzos Hus ligger.
Vi fandt det straks, og Lene stod ude på Gaden med åbne arme, og vi var begge parate til at give hinanden det største kram - og begge kneb vi en tåre - at det lykkedes os at ses.
Ja - det var et stort øjeblik for os begge - !
Lenes personlige tilstand vil jeg undlade at uddybe - men at hun havde få uger tilbage var "tydeligt" (efter hvad Lægerne havde sagt) men det holdt ikke helt stik, - et bevis på at INGEN kan med sikkerhed "Spå om fremtiden" - eller også gav det Lene en "Saltvandsindsprøjtning" at vi kom - fik talt om mangt og meget - og nydt dagene sammen.
       
Vincenzo og Lene har en dejlig Restaurant, hvor han hver dag arbejder fra formiddag til sen aften, med nogle fritimer midt på dagen - og den ældste Søn, Salvatore, arbejder der også, mens den yngste, Marco, endnu går i Skole, han var 15 år - og 3 uger efter vi kom ville fyldte han 16 år, og det håbede Lene at hun oplevede, for han ønskede sig så voldsomt en af de "berømte" Italienske Scootere - men p.g.a. Lenes tilstand, havde hun netop bestilt den til ham (vi var de eneste der fik det at vide)
Restauranten ligger i Nicolosi - som er ca. 10 - 15 min. kørsel nede af bjergvejen (Ragalna - hvor de bor - ligger op mod Etna) - og da Vincenzo gerne ville hilse på os den samme dag, havde han og Lene aftalt at vi alle skulle komme derned og spise.
Efter nogle dejlige timer sammen, - bare os 3 - kørte vi så ned til Nicolosi - og der fik vi endnu engang denne dag - en meget varm og kærlig Velkomst..!
Hele familien var samlet - og vi fik en middag og servering, som var en "Kongelig værdig" - en rigtig dejlig, vellykket, hyggelig, og meget følelsesladet dag, og ca. kl.23.00 sagde vi Godnat, og satte kursen ned til Catania, og Camping "Jonio"
1. April Fredag Det har regnet en del denne nat, men vi stod op til tørvejr.
Et par timer efter var vi igen på vej op til Ragalna, og på vej op var det skiftevis regn, og tørvejr, og da der ikke er det bedste Kloaksystem på vejen, kom vandet flere gange væltende ned mod os med så voldsom en kraft at det væltede ind over forruden så viskerne ikke kunne tage det, og jo højere op vi kom, jo værre blev det.
Lene blev glad da vi kom, for hun troede ikke jeg ville køre så langt - og højt - i sådan et voldsomt vejr..?
Det lo vi en del af - for - som jeg sagde.:" Efter at ha´ passeret Europa-broen - overværet en voldsom ulykke på Motorvejen hvor vi netop undgik at ryge ud over kanten - at blive "fuppet" Økonomisk i Salerno - kørt i højder på smalle veje og Broer uden rækværk - og være ved at "springe i luften" p.g.a. utæt Gasflaske - ja - så skulle hun da ikke tro at en smule Flodbølge kunne skræmme mig (jeg blev klogere et par dage senere) og nu kunne der da ikke komme flere uheld.." (vi blev alle klogere) allerede dagen efter..
Vincenzo havde Feber, og var derfor ikke på arbejde da vi kom - men han ville lave mad til os alle.
Det ville vi ikke ha´- men han skulle der imod gå i seng - så ville vi tage Lene med i Byen og spise.
Som sagt - så gjort - vi kørte hen på en lille hyggelig lokal Restaurant i Ragalna, med dejlig udsig ned over Bjerget - og der hyggede vi alle 3 nogle timer - mens Vincenzo kunne få ro og hvile.
        
Først på aftenen, og inden regnen vendte tilbage med fornyet styrke tog vi tilbage til Catania..
2. April Lørdag
I dag blev vi hjemme, af flere grunde, og især fordi vejret var så voldsomt, det regnede og ruskede voldsomt, og det blev værre og værre som tiden gik.
Derfor tog vi ikke turen op til Ragalna, men vi talte sammen i telefonen og aftalte at vi kom i morgen, i stedet, og så havde Vincenzo det forhåbentlig også bedre..
Ved middagstid "kæmpede vi os gennem trafikken" og kørte ind til Catania for at finde Havnen, og undersøge sejltider, og andre praktiske ting, til vi engang skulle fra Sicilien igen - for da ville vi sejle til Napoli - og det ville vi fordi vi er "påpasselige" - og "tager vore forholdsregler" - er "ikke dumdristige eller godtroende" - "udsætter ikke os selv for unødig farer" - o.s.v - o.s.v som der oftest tales om i div. Debatfora på Nettet..
I øvrigt ret irriterende, når én advarer om noget, at så andre kommer på Banen med ord som.: "Hysteri" - "Male fanden på væggen" "det er farligt at leve" og ord som.: "man skal "bare passe på og ikke være dumdristig"

Grunden til jeg lige nævner dette, er at .: Vi har aldrig "fristet skæbne" - har undgået flere ubehagelig oplevelser i årenes løb ved at "tænke os om" - og vi er (VAR) af den mening at.: "OS vil der ikke ske sådan noget - for vi "passer på"..!!

Men efter denne - på alle måder "anderledes" tur, har vi bestemt revideret vores opfattelse for hvor hurtig ting kan ske.
Som sagt kørte vi ind til Catania (og det er en bedrift i sig selv)
i denne voldsomme Trafik, hvor man kører i både 3 og 3½ rækker, hvor der kun er 2 kørebaner - samt Scootere der drøner ud og ind mellem bilerne og er lige ved at tage siderne af de Biler der passeres i lyntempo..
Biler der holder Parkeret har slået der sidespejle ind, for at give plads til de forbipasserende, og i håb om at deres sidespejl er intakt når de kommer efter Bilen igen - men at der er en bule i siden, af Bilen - ja - det kan ikke undgås - og ud af 100 biler har max. 20 af dem et helt sidespejl..!
Ja - det var virkelig kaos - for slet ikke at tale om dem der bare maser sig ud fra sidegaderne...............!!
Vi finder Havnen - kontoret - får Priser og sejltider at vide, og alt er ok, hvor efter vi begiver os hjemad igen - og endnu engang kommer vi ind i dette Ragnarok - som - om muligt er blevet endnu værre - her er det myldretid hele tiden - men som sagt var det nu "dobbelt op" - sådan føltes det.
På et tidspunkt går alt i stå, vi, og heller ikke andre ,kan hverken komme frem eller tilbage, alle holder vi Kofanger ved Kofanger, Busser, Lastvogne, og "millioner" af Biler holder vi der, alt mens de små tohjulede stadig smyger sig ind og ud mellem os alle, - flere biler bliver ramt Gashåndtag der ridser en dør eller en skærm når den kommer for tæt på en bil - chauffører der har hånden fast på Hornet, og en råben og gestikuleren på bedste Italiener vis (især Syditalienere og Sicilianere)
På tværs af kørebanerne holder også Biler der prøver at komme over gaderne, men dette lykkes heller ikke.. så pludselig bakker han som holder på tværs, ved siden af os, lige ind i vores bildør..
Ganske umotiveret - eller også var motivet at han bare ikke ville holder der mere..?
Nej, senere fandt vi ud af Motivet..!!
Han steg ud og råbte op om at VI havde lavet at bule i HANS Bil - at vi skulle erstatte - at han ville ha´ vores Forsikrings nr. o.s.v.
Nu har jeg Verdens mest rolige og tålmodige mand, så han sagde bare at det var ikke OS men ham selv der havde lavet fejlen, og at det var OS der skulle ha´ HANS Police nr...
Efter en del parlamenteren frem og tilbage steg hans medpassager ud om kom stille og rolig hen og deltog i samtalen, venlig, mild, forklarende, at det jo var OS der havde lavet noget galt, og at vi nu måtte se at finde en løsning på dette så vi alle kunne komme videre..
Lige meget hjalp det hos min rolige Ægtefælle, (vi sad stadig i Bilen begge 2, - naturlig nok, - for det var komplet umuligt at stå ud, - så tæt holdt vi alle..
Denne "kamphane" kunne slet ikke tales til "fornuft", han gik nærmest i selvsving og til sidst var han "helt oppe og ringe i det Røde" - indtil min Mand ser at den omtalte bule, er en gammel rusten bule - og altså ikke en der netop er lavet, så han siger.: "OK - du vil ha´ mit Police nr. så du kan få repareret din gamle bule på min regning - og jeg vil så foreslå vi får Politiet til at komme og afgøre hvem der har skyld - hvor ny din bule er - hvem der skal betale - og om du eller jeg selv skal betale den bule JEG nu har i MIN vogn.."!!!
Ja - DET hjalp på den andens stemmeleje - han sukkede dybt - rystede på hovedet og så var den samtale slut..!!!
Vi talte om, hvad der mon var ideen med dette..?
Skulle vi begge ha´ været stået ud af Bilen og blevet bestjålet..? Nej, - det tror vi ikke, men nok nærmere var det et forsøg på at få en "forskrækket udlænding" til at oplyse sit Police nr. således han kunne få en reparation af sin gamle skade, i dette virvar.. uden at skulle betale selv..!
Det velkendte udtryk som.: "Går den - så går den" blev gjort til skamme her.. og igen sagde vi til hinanden..: "ja ja - OS er der ingen der kan narre"... (NÅ - men vi var jo ikke hjemme endnu - og vi skulle komme ud for meget mere senere)
Tilbage på pladsen, og efter en god middag, ja, da var det blæst endnu mere op, og der var nu skum på vandet
        
Billederne yder ikke den tiltagende storm retfærdighed her, men det var ret voldsomt, og det skulle blive værre endnu..
Faktisk var det nu så brølende at man skulle tale lidt højt for at høre hvad den anden sagde.. og man kunne også mærke i undergrunden at bølgerne slog så hårdt at grunden rystede..
Natten gav ikke meget søvn - og min fantasi om "SUNAMI" var ikke svær at se for mit indre blik..
Men jeg kunne jo tage det roligt, for for vi boede jo oppe på en Platform..??!!
3. April Søndag
Vi stod op til endnu en stormvejrsdag, jeg synes endda det var blevet værre - men, nej - det fik jeg ikke ret i...!!
Vi kørte så op til Ragalna som aftalt, Vincenzo havde det en hel del bedre, så han tog på arbejde i Nicolosi, og vi 3 skulle så komme og spise til aften når vi havde hygget hele eftermiddagen - og hyggede - ja - det gjorde vi bestemt..
Vi fik på det nærmeste talt et helt liv igennem, så en masse gamle billeder - talte om sorger og glæder, og vigtigst.: Om HÅB...!!!  Vi lo en del, og græd en del.. men det var bestemt ikke "ynk" det hele...
 
Denne dejlige dag sluttede med en middag som vi kørte ned til Nicolosi, på deres Rest. "Etna" og fik serveret, hvor så også resten af Familien kom - og en herlig aften havde vi alle
Vincenzo er en super-kok - og Restauranten er et besøg værd, hvad antallet af daglige besøgende vidnede om, for det kan være lidt svært at få et bord.
Efter denne dejlige dag, skulle vi nu igen hjem til Catania, og det blev virkelig noget af en tur - det stormede virkelig meget og Regnen væltede ned nu i så voldsomme mængder at vi dårlig kunne se ud af vinduerne, samtidig var det buldrende mørkt..!
Det var ikke en fornøjelse - og fornøjelsen blev minimal da vi nåede hjem på pladsen.
Bølgerne var nu så høje at der var sprøjtet vand ind på den asfalt vi lå på - ca. 30 cm. fra vognen , og stormen så kraftig at de bankede ind på klipperne med sådan en kraft at at det hele rystede - og stadig synes min rolige mand ikke "det var noget særligt" - deri var vi bestemt ikke enige - og jeg synes det ville være mere betryggende at vi flyttede os længere ind - længere væk fra kanten - men nej - det var ikke nødvendigt, for .:" Vi er altså højt oppe" - !!! og det kunne han da ha´ ret i, - lige bortset fra at skumsprøjtet ramte os nu...
(nedenstående er mens alt åndede fred - og der ER langt ned.)
Senere hører jeg nogle lyde, og kigger ud, og jer ser en Campingvogn ruller meget langsomt og stille bagud..?
Bent går ud for at se om der er nogen der er i problemer, og om der er noget vi evt. kan hjælpe med..?
En tid får, så kommer han ind og sætter sig roligt ned, og jeg spørger naturligvis om der var noget galt..?? "Næhh - det er der ikke, jeg fik lige en snak med Hollænderne inde ved siden af, de rykkede bare lidt for ikke at blive våde.."..
½ times tid går der, vi sidder med vores Kaffe, og Bent spørger henkastet.:" Ville du ha´ det bedre hvis vi flytter tilbage"..?

OM jeg VILLE...??? JA - ubetinget bedre.. !! Og hurtig får jeg sat "løse genstande ned" mens Bent ruller støttebenene op - og Hollænderen kommer så og hjælper med at skubbe os ret langt tilbage - lige så langt som det viser sig at Bent har skubbet DEM tilbage..!!

Denne nat sover jeg bestemt meget bedre..!!
(især da Bent næste morgen fortæller mig årsagen til at både Hollænderen og vi selv. flyttede)

4. April Mandag
Ved morgenbordet fortæller Bent så.: " Da jeg kom ud i aftes, viste Hollænderen mig nogle lange revner - og store Huller, så meget at vandet også kom op den vej - og at det asfalt vi lå på blot var  "Hønsetråd" der var spændt ud over Klippestykkerne og derefter et tynd lag cement som så var kommet asfalt på - at vi faktisk holdt på en tynd "skal" i stedet for fast undergrund så han følte sig mere tryg ved at rykke ind fra kanten, især når han tænkte på "Italiensk/Siciliansk grundighed".. (eller mangel på samme) nu var der store huller lige ned til Havet - og med denne storm og kraft af Bølgerne, skulle der ikke ret meget mere til før stykker faldt ned, og hullerne blev større..."

Han havde ikke ville gøre mig yderligere urolig, derfor havde han intet sagt, for nu til morgen..!!

Ja, - jeg synes da efterhånden også at turen til nu havde været "oplevelsesrig" nok... (men på dette tidspunkt vidste vi  ikke hvad der endnu ventede os..)..

Jeg ringede op til Lene, for jeg vidste at Vincenzo havde lukket restauranten om Mandagen, så jeg synes det var vores tur til at give middag. og inviterede dem derfor ned til os i Catania, hvor vi så skulle spise - men nej - han var skam i gang med at lave mad og vi skulle komme hos dem - så tidlig som muligt, så vi alle kunne hygge hjemme i dag - og samtidig fortalte hun at vejret var langt bedre oppe hos dem end her ned i Catania - ingen storm - kun en let vind - ingen regn - kun gråvejr..
(det opdagede vi flere gange, at vejret var total modsat nede i Catania og oppe i Ragalna..) så vi gjorde os klar og drog op ad - og sikke en forandring vejrmæssigt - det var helt dejligt at mærke stilheden contra den larmende storm vi havde oplevet de sidste døgn...

Endnu en herlig dag med hele familien, og først ved midnatstid fik vi "lov til at køre hjem"

Far og Søn lavede maden - Graziella (Svigerdatteren) dækkede Bord - og vi 3 hyggede og nød at lade os opvarte..
Vi fortalte om vore oplevelser aftenen før - og at vi var flyttet længere ind på pladsen, og endnu mere forskrækkede blev vi da de fortalte at .:" Det var fornuftigt, for der har tidligere været sket en ulykke hvor nogen var røget ned p.g.a. "håndværkersjusk" - men også i tilfælde af "jordrystelser" - det, I andre kalder jordskælv, dem har vi jo mange af hernede - så man tænker sig lidt om hvor man opholder sig"..

Jeg spurgte hvor ofte det skete - hvor mange der kunne komme på f.eks. 10 år..?
de lo alle sammen - for vi taler altså mange gang om året..
Lene har fortalt at de første par år blev hun meget bange når rystelserne kom - men "man vænner sig til det - kommer det om natten vender jeg mig og sover videre - sker det når jeg er ude at handle står jeg stille, og fortsætter så når det er stoppet, men jer flytter mig altid hvis jeg står under noget - eller er på kanten af noget - ellers tager vi det roligt..!"

I øvrigt mistede de alt da Vulkanen sidste gang havde et voldsomt udbrud - da havde de også en restaurant oppe ved Etna - samt en Grund - og Vinmarker - alt mistede de - selv i Ragalna var de dækket af Lavastøv - men reddede dog huset (som er fuld af revner efter alle jordrystelserne)
Ja - så er vi da noget mere trygge her i lille Danmark..
Vi aftalte at komme i morgen - men ikke før i løbet af eftermiddagen - for ville op til Etna - man kan jo ikke ha´ været på Sicilien uden at ha´ set Etna.. vel..?!!
5. April Tirsdag
 Dagen startede så med at vi kørte mod Etna, vejret var rimeligt da vi kørte, og de sidste dage var det jo netop OK-vejr efterhånden som vi kom højere og højere op ad bjerget, så vi var optimistiske da vi kørte opad..
          
 Men det holdt ikke stik denne dag, for i stedet for at blive lysere, blev det der imod mere råt, mørkt og tåget
          
Og da vi ikke skulle afsejle før om et par dage, vendte vi om og synes vi kunne bruge dagen bedre sammen med Lene - og der var vi så hele resten af dagen og aftenen - og det var fint for os alle 3 - vi satte stor pris på hver en time vi fik sammen, for vi vidste at det var begrænset med tiden nu - og vi skulle sejle herfra i overmorgen - så vi forsøger at nå op på Etna inden.....
6. April Onsdag
I dag var det vores sidste dag sammen med Lene og Familien, og det blev en naturligvis en vemodig og meget følelsesladet dag for os alle 3.
Sønnen og Svigerdatteren lavede kaffe hele dagen til os - afbrudt af små lækre retter som de serverede, alt mens vi 3 bare skulle hygge, og nyde den tid vi endnu havde sammen.
Til aften kom Vincenzo hjem - han havde fået fat i en Kok til at passe køkkenet i Restauranten og kom også hjem og var sammen med os.
Godt midnat, var det så tid at tage afsked med hinanden.......!!!
7. April Torsdag  
Oprandt dagen hvor vi skulle sejle fra Sicilien, men heldigvis ikke før sent ( kl. 23.30) og denne dag var meget smuk og masser af Sol, så efter morgenmaden, pakkede vi sammen, - og tog så op på Etna - vejret skiftede meget på vejen op - men vi nåede da op - og så det hele klart
 
Et storslået syn, og en fantastisk oplevelse, men skræmmende at tænke på hvor voldsomme kræfter Naturen har, og jævnligt viser "tænder" med megen ødelæggelse til følge.
                                                             
 På vejen tilbage ville jeg lige ind til Lene, og give hende et ekstra kram inden vi skulle til Færgen - hun blev meget glad - vi kunne være der et par timer - og så var det Farvel, for alvor...    
          
På vej til Færgen i Catania var der meget stille i Bilen - mange tanker gik gennem os........................
Først på aftenen kørte vi på Havnen selvom vi tidligst kunne køre ombord kl. 22.00 - så vi spiste til aften, og travede så den sidste tur på Sicilien..
           
Kl. 22.00 var det tid at køre ombord, og det var et flydende Hotel vi kørte ombord på - super lækkert overalt, skønne Saloner med Marmorgulve, og spejlvægge - hyggelig Natklub - og en Piccolo der kom og førte os til vores Kahyt, som havde eget Badeværelse, og lille Bar på værelset..
Vi gik dog ned i Baren hvor vi nød musikken til vi skulle lettet anker lidt før midnat..
 
Under udsejlingen stod vi på værelset og kastede et sidste blik på Sicilien, som nu fortonede sig i det fjerne
 
Det blev en rolig overfart fra Catania til Napoli - hvorefter turens værste oplevelse ventede os - men vi sov roligt - for vi vidste ikke hvad der ventede os..
Vil du se resten af billederne fra Sicilien  .:  KLIK HER
Vil du følge turen fra Napoli -  KLIK HER