-  Justitsmord  -
(Mest omtalte drabssag i Danmark)
 
 

Man hører så ofte om Slægtsforskere - at nu har de netop fundet ud af de er i familie med . . . !!! og så  kan de fortælle en meget spændende - eller interessant historie - fra "år 1700/1800" som de netop har afdækket - og at de nu er i familie med "Kong ditten - eller datten" . . .

Nuvel - det er jo trods alt sjældent det går sådan - langt de fleste Slægtsforskere finder "bare ud af" at deres Tip-tip-tip . .  o.s.v. har siddet 3 år i fængsel for tyveri af brød til sine sultne Børn . . . sørgelig historie i sig selv  - set gennem nutids-briller - men sådan var det nu dengang - også det er jo spændende at afdække : "hvordan var verden skruet sammen dengang" ??

Både Danmarkshistorie - og Verdenshistorie er jo spændende - !
Dengang der var Cowboys & Indianere . . jah - tiden var en anden ..
Det var hårdt - og uretfærdigt  . .

Men hvad så med den nære fortid . . .?
Var den bedre . .?
ER den bedre . . ?
(set gennem retfærdighedens briller). . !

"Man higer og søger - i gamle bøger". . og så !! - PLUDSELIG. .  .!!!!!

Et navn dukker op. .  .!
Et navn jeg udmærket kendte - men bestemt ikke i forbindelse med vor egen Slægt - slet ikke - men fra "Aviserne" .. .  en voldsom sag som gjorde stort indtryk på HELE Danmark - ja - sågar ude i den store vide Verden - alle talte de - og skrev om : "Hypnosemordene". . .  !!!

Kort fortalt : (hvis sådan en slem ugerning kan fortælles kort) -
så drejer det sig om en mand der forsøgte sig med et Bankrøveri - d. 29. marts 1951 - i Landmandsbanken - på Nørrebrogade i København - men kort efter han træder ind i Banken er 2 Bankfunktionærer døde - den 51-årige Kasserer Kaj Møller - og den 53-årige Bankbestyrer Wisbom  skudt for Bankrøverens hånd - hvorefter han stikker af - men anholdes kort tid efter - !
Hans navn er Palle Wischmann Hardrup. .  .!!!

Det er jo både tragisk - meningsløst - og uhyggeligt i sig selv - men når man er Barn - så mangedobles uhyggen - og alle taler om den sag i årevis - aviserne (dem alle) skriver den ene historie efter den anden - hver dag - så alle der levede dengang - og stadigvæk lever - vil huske denne sag . . !!
 

Mine forældre talte naturligvis også meget om det - rigtig meget . . som alle andre gjorde - for denne Bankrøver -  "Palle Hardrup" - erkendte sig skyldig i at ha´  skudt de 2 Bankansatte - men han erkendte sig ikke-skyldig i drab - da han mente sig uden skyld i ugerningen - da han påstod det skete under hypnose.  . .!!!!

Personen, som Palle mente var den virkelig skyldige i drab - var "Bjørn Schouw Nielsen" - som efter Palle Wischmann Hardrups påstand skulle ha´ hypnotiseret Palle til at udføre dette røveri . . . !?!
 

Navnet : "Palle Hardrup" husker jeg jo tydelig - men endnu tydeligere husker jeg navnet :
"Bjørn Schouw Nielsen" . .


Så da jeg nu sidder og "leder i Slægtsbøgerne" - falder jeg over en Schouw som gifter sig med Nielsen - og at de blandt andre børn får en søn - som døbes BJØRN - og straks kender/husker jeg :BJØRN SCHOUW NIELSEN . .

(men det kan da umuligt være dén Bjørn Schouw Nielsen som både mine forældre - og hele verden talte om ..?

Nu begyndte jeg selv at lede målrettet - og finder SÅ meget som rører mig dybt - jeg regner ud hvor gammel denne Palle Wischmann Hardrup ville kunne være - og om han levede i dag . ?
Finder ud af at det gjorde han . .!!!  og jeg kontakter ham pr. brev - ville ikke bare hverken ringe til ham - eller "dukke op uanmeldt" - men give ham lejlighed til at tænke over om han ville tale med mig når jeg fortalte hvad det drejede sig om. . ???

Jeg sendte Brevet - ventede spændt om han ville svare - der gik nogen tid - så kom opringningen - (for sent) fra Palles gode bekendt som fortalte at Palle netop var død - men at han gerne ville ha´ talt med mig. . !!
(enden her blev at denne bekendte til Palle - har jeg i dag en rigtig god kontakt til - og det er jeg glad for. . !)

Jeg sætter mig for fortsat at grave i sagen - undersøge den del om den påståede hypnose - undersøge hvad disse 2 mænd - Palle og Bjørn - indeholdt - på godt og ondt . . . og jo dybere jeg kom i min søgen - jo mere lærte jeg dem begge at kende - og fik et meget klart indtryk af dem begge som personer .. .  her kan jeg kun sige at Bjørn fik jeg "helt ind under huden" - mere og mere dukkede op i min hukommelse - jeg fandt frem til Bøger som Bjørn har skrevet - især hans selvbiografi : "Slambert - altid Slambert" gjorde et meget stort indtryk på mig (det er hårde sager) havde han gennemgået det samme som Barn af i dag - som han gjorde som barn dengang - ja - så . . .  (så havde undskyldningerne for hans livsførelse stået i kø - så havde man gjort alt for at hjælpe ham) men sådan var tiden ikke da han var Barn/ung..!
Jeg har også læst Palles selvbiografi "Sandheden om Hypnosemordene" - og da jeg havde læst den var jeg ret glad for at Palle og jeg ikke nåede at hilse på hinanden - for så havde jeg nok "stukket ham en verbal lussing" - omend - med det kendskab jeg har til ham nu - så var det prellet total af på ham .. han havde leet - og ville ikke ha´ set noget forkert i at "give Bjørn skylden, for jeg var jo gal på ham" (citat slut) . .


Efter jeg havde a jour ført Slægtslisterne fik jeg nogle henvendelser fra forskellige mennesker som også havde/har interesse i sagen - endnu så mange år efter . . .  jeg fik en del god og brugbar viden - jeg fik billeder af Bjørn - jeg fik endda tilsendt et bånd (en film-stump) hvor Bjørn selv fortæller - og dét gjorde dybt indtryk på mig. . at se ham - og høre ham fortælle . .  og det gav mig endnu mere mod på at ville rense ham for den beskyldning (som endte med at give ham livsvarigt fængsel for en forbrydelse han end ikke havde TÆNKT på at begå . .  !

Bjørn kæmpede resten af sit liv for at blive renset - han ville så forfærdelig gerne betragtes som et "pænt menneske" - han forsøgte virkelig at vinde folks respekt . . . !!
Men det var svært - for man skrev til stadighed om "Hypnosemordene" - og "Hypnosemorderen" - og :"når det har stået i avisen - så er det jo sandt" ..

Samt at jo mere der siges og skrives af usandheder - påstande - halve sandheder - fabrikerede "nyheder"  - gisninger - ja - jo mere "må der være om det" - det var holdningen dengang - og det er holdningen i dag - selv om vi alle jo ved vi manipuleres både i skrift og tale - uanset  det er i aviser eller tv - så kan vi aldrig vide os sikre på om det er SANDHED - det vi ser - og hører. . !!

Ligeledes har der være skrevet en del bøger om sagen - en masse artikler - men bøger som til stadighed blot gengiver det der tidligere har været skrevet om i aviserne - ja - det gør jo ikke en forvrængning eller en usandhed mere sandfærdig - blot den gentages ofte .. ?!!

Bl.a. fik jeg en henvendelse fra en person som er ret interesseret i "kriminalsager" - det er fair nok - men det er ikke fair blot at gentage hvad der er sagt og skrevet gennem tiderne - det vil jeg kalde "gammel vin på nye flasker" - og faktisk har jeg nu "forsket" så meget i selve personerne Palle og Bjørn - og kan sige at Palle havde det godt med sin egen samvittighed - han led ikke som Bjørn gjorde - Bjørn som så gerne ville anerkendes som "menneske" . . Bjørn som havde en udpræget stolthed - som synes at det er ok man klandrer folk for noget de har gjort - det har de dæleme at stå ved - og anerkende - men at klandre - eller dømme nogen for noget de IKKE har gjort - dét er utilgiveligt . . .!!!  Dét ville han ikke stå model til . .!!

Jeg har talt med  en del personer - som enten har kendt Bjørn - eller blot har haft perifer kontakt med ham har alle givet ham et godt skudsmål - med ord som :"en stille - venlig - rar - og hjælpsom mand" . .

"en stille mand" hmmm ?! - dét var vist ikke betegnende for ham i hans ungdom :-))

Altså - som sagt - jeg ville nu gå sagsakterne igennem (ca. 20.000 stks) for han skulle ha´ den retfærdighed han fortjente - gennem alle årene var det Palle man havde koncentreret sig om - skrevet om - i pressen - og i bøger . . ! men den der kom nærmest en "uvildig" bedømmelse af sagen var nok Finn Abrahamowits - men det var stadig ikke nok for mig ..  der skulle virkelig graves ind til benet - hele sagen dissekeres - så jeg havde et ret stort arbejde foran mig - men jeg VILLE gennemføre det . . !!
Men SÅ :  jeg læser et indlæg - af Henrik Werner Hansen (som jeg har fået lov at kopiere her)

Et justitsmord fra 1954

Af Henrik Werner Hansen.

På baggrund af Poul Martinsens nyudkomne bog: Hypnosemorderen – dobbeltmennesket Palle Hardrup, kan det nu efter 58 år endelig fastslås, at Bjørn Schouw Nielsen, der ved dom af 17.juli 1954 blev idømt livsvarigt fængsel for at have planlagt og tilskyndet Palle Hardrup til røveri og dobbeltdrab, var udsat for et justitsmord.

Palle Hardrup forsøgte den 29.marts 1951 at begå et røveri i Landmandsbanken på Nørrebrogade i København. Røveriet mislykkedes og med en medbragt pistol skød og dræbte Hardrup to af bankens funktionærer. Han flygtede fra banken på cykel men blev kort efter anholdt på en køkkentrappe i Griffenfeldsgade.

Han erkendte straks røveriforsøget og de to drab, men hans motiv forekom noget ejendommeligt. Han forklarede, at han ville skaffe penge til at grundlægge en bedre samfundsordning. Dette skulle ske ved dannelse af et politisk parti, Det nationalkommunistiske Parti, der satte menneskenes psykiske og fysiske udvikling øverst på dagsordenen. Partiet skulle være et skelet for et kommende samlet Norden, der skulle ledes af en Rigschef (Hardrup), der ville løse de fremtidige opgaver ad intuitiv vej. Under ham skulle en stabschef varetage de praktiske opgaver.

I det nye samfund skulle der kun arbejdes to timer om ugen, og pengesystemet skulle afskaffes.

 

I Hardrups hjem blev fundet en række dokumenter og tegninger, der yderligere dannede billedet af en sindsforstyrret person, der i sin psykotiske forestillingsverden opererede med tanker om sig selv, som den der samlede Norden og som var udvalgt til dette af Gud.

Men i disse dokumenter optrådte også navnet Bjørn Schouw Nielsen.

Schouw Nielsen var ni år ældre end Hardrup, og han havde været kriminel stort set i hele sin tilværelse. I 1947 blev han idømt fængsel i 12 år for at have været medlem af Frikorps Danmark, for at have angivet en tidligere arbejdsgiver til besættelsesmagten og for – under dække af modstandsbevægelsen – at have afpresset nogle forretningsfolk op til 5.000 kr. hver. Schouw Nielsen afsonede dommen i Horsens statsfængsel. Her delte han celle med Hardrup, der i 1946 var blevet idømt 14 års fængsel for at have været medlem af Hipo-korpset.

Hardrup fastholdt under afhøringerne af politiet, at han var uskyldig. Det var en skytsånd, der havde befalet ham at begå bankrøveriet, og man kunne ikke straffes for blot at følge Guds befalinger. Denne skytsånd havde han første gang mødt (hørt) i februar 1947 i sin fængselscelle, men han havde også set ham på en landevej i Tyskland, da Hardrup på et tidspunkt var på flugt fra Fårhuslejren.  I første tilfælde havde han endnu ikke mødt Schouw Nielsen, og i det andet tilfælde befandt Schouw Nielsen sig i Horsens. Denne forklaring afgav Hardrup flere gange til såvel politiet som til de retspsykiatere, som efterfølgende på katastrofal måde forplumrede sagens realiteter.

Skytsånden befalede også, at Hardrups kone, Bente, skulle stå i forhold til Schouw Nielsen.

Hardrup fastholdt stædigt, at Schouw Nielsen på ingen måde havde været involveret hverken i planlægningen eller udførelsen af bankrøveriet. (Schouw Nielsen havde også et vandtæt alibi).

Det virkede nærmest som om Hardrup blev fortørnet over, at nogen ville påstå, at Schouw Nielsen skulle have haft medindflydelse på røveriforsøget. Det var jo Hardrup alene, der var udpeget af Gud. Ikke uventet lød en foreløbig psykisk vurdering af Hardrup på, at denne havde stærke tendenser til at fremtræde som en slags mystisk religiøs profet og helt, samt at der var klare tegn på en skizofren lidelse.

At pressen få dage efter Hardrups anholdelse kunne pryde avisernes forsider med blandt andet følgende overskrifter: ”Dobbeltmorderen dyrkede spiritisme og yoga i fængslet” og ”Dobbeltmorderen hypnotiseret til bankrøveriet?” skyldes alene, at ca. 40 dømte landssvigere (hovedparten Hipofolk) havde henvendt sig til politiet for harmdirrende at berette om, hvorledes den bundkriminelle og tarvelig forbryder Schouw Nielsen havde manipuleret Hardrup til at begå røveriet. De talte om overnaturlige ting, der var foregået i Schouw Nielsens og Hardrups fællescelle. Der blev talt om mærkelige forsøg, åndedrætsøvelser, yoga og hypnose. Nogle havde hørt om storladne planer, andre mente det mere var markedsgøgl. Atter andre mente, at der var et homoseksuelt forhold imellem de to fanger.

Alle udsagn bar præg af at være løse påstande uden at indeholde reel viden. Men politiet tog anmeldelserne alvorligt og underrettede pressen. En hypnosemorder var født.

I stedet for at starte en sensationsbølge, der med tiden udviklede sig til en tsunami, der også internationalt i årevis prægede alle medier, burde politiet i stedet have koncentreret sig om anmeldernes lødighed

Landssvigerne, de politiske fanger, udgjorde med egne øjne en særlig klasse bag fængslets mure. De ringeagtede de almindelige kriminelle og følte sig langt hævet over disse. Der var i 1951 påbegyndt en forsøgsordning med prøveløsladelse af disse politiske fanger, ganske vist imod store protester fra en del af befolkningen. Allerede dagen efter Hardrups anholdelse fremkom professor von Eyben i Berlingske Tidende med forslag om, at denne prøveordning skulle stilles i bero. Han henviste blandt andet til Hipomanden Hardrups dobbeltdrab i landmandsbanken. Det var derfor livsnødvendigt for de politiske fanger i Horsens at forsøge at aflede opmærksomheden på Hardrup for i stedet at skabe opmærksomhed omkring Schouw Nielsen. Denne havde ganske vist været medlem af Frikorps Danmark, men han havde også beskudt en tysk soldat og været involveret i modstandsbevægelsen. Dertil kom, at Schouw Nielsen provokerende havde sagt til de politiske fanger, at han langt hellere ville være en gemen kriminel frem for en landsforræder.

Det var derfor uden betænkeligheder, at man indgav disse anmeldelser imod Schouw Nielsen

Hændelsesforløbet er langt senere (i 1970´erne) blevet bekræftet i interviews af tidligere anmeldere

Både Hardrup og Schouw Nielsen bekræftede, at de i deres fællescelle havde dyrket forskellige former for yoga, åndedrætsøvelser og en simpel form for hypnose. Begge gav dog klart udtryk for, at Schouw Nielsen på ingen måde kunne påvirke Hardrup.

Efterforskningen omkring dobbeltdrabet i banken var, efter afhøring af vidner fra banken, de ca. 40 landssvigere fra Horsens og af familie og venner til Hardrup, relativt hurtigt overstået.

Men Hardrup sigtedes også efterfølgende for et bankrøveri begået i august 1950 i en bank i Hvidovre. Udbyttet blev på godt 20.000 kr.

Årsagen til sigtelsen imod Hardrup var, at denne kun boede få hundrede meter fra banken samt at gerningsmandens adfærd i Hvidovrebanken i flere detaljer mindede om Hardrups adfærd i Landmandsbanken

Signalementet af røveren stemte derimod slet ikke med Hardrups udseende. Denne blev af bankens personale beskrevet som en ca. 25årig mand med et mørkt, solbrændt ansigt og med mørkt glat tilbagestrøget hår. Desuden havde han på venstre side af ansigtet en karakteristisk vorte eller en skønhedsplet

Hardrup nægtede ethvert kendskab til dette røveri. Hans økonomi bar heller ikke præg af, at han pludselig skulle have været kommet i besiddelse af disse mange penge.

I de næste 9 måneder fastholdt Hardrup sin uskyld i alle sigtelser. Det var skytsånden, der havde befalet ham at begå røveriet og drabene i Landmandsbanken og Schouw Nielsen havde på ingen måde været involveret heri

Chefen for justitsministeriet undersøgelsesklinik på Nytorv, overlæge Max Schmidt skulle foretage den endelige mentalundersøgelse af Hardrup. Overlægens indgriben i denne sag må mild sagt karakteriseres som en skandale. (Hardrup har overfor mig karakteriseret overlægens metoder som nazimetoder). Da almindelig psykoanalyse ikke gav overlægen det forventede indblik i Hardrups sjæleliv, gik han over til at benytte den såkaldte narkoanalyse, en psykoanalyse hvor patienten får indsprøjtet et bedøvende stof, således at normale hæmninger og blokeringer bliver nedbrudt. Patientens kritiske sans bliver sløvet, og denne bliver mere ”tilgængelig” for udspørgen. Det anvendte stof kaldtes populært for sandhedsserum.

Narkoanalyserne blev uden Hardrups viden og godkendelse optaget på bånd, og blev siden under domsforhandlingen afspillet i retten som bevis. Ingen havde betænkeligheder ved, at en overlæge, der alene skulle foretage en mentalundersøgelse også foretog efterforskning. Hardrups forsvarer var hverken til stede ved narkoanalyserne eller underrettet om det passerede.

Afskrifter af båndene viser, at Hardrups storhedsvanvid stadig blomstrede. Han var den eneste Gud havde udvalgt, og hvis Schouw Nielsen ikke ville indordne sig Hardrups nye samfund, kunne han få et nakkeskud. Stærke ord fra en dobbeltmorder!

Max Schmidt prøvede forgæves at få Hardrup til at involvere Schouw Nielsen i forbrydelserne. Det var blevet en besættelse for overlægen at få medinddraget Schouw Nielsen. Overlægen hadede ham. Herom senere.

I slutningen af 1951 forelå mentalerklæringen fra Max Schmidt.

Hardrup brød sammen da han læste den.

Denne fyldte 41 sider, i sig selv et udtryk for, at der var tale om en usædvanlig erklæring.

Konklusionen var entydig: Hardrup burde anbringes i forvaring på Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland. Han havde været sindssyg i gerningsøjeblikket, skizofren og måtte derfor forvente at tilbringe resten af sine dage i den anstalt, der opbevarede landets farligste kriminelle.

Men derudover indeholdt de 41 sider en lang opremsning af Hardrups negative persontræk. Hans moral var ganske forkvaklet, han var egoistisk, aggressiv, selvhævdende, følelseskold, kynisk osv. osv. Erklæringen indeholdt ingen positive egenskaber overhovedet, og det var forståeligt, at den af Gud udvalgte så sin verden styrte sammen. Hans storhedsvanvid var punkteret, han var stemplet som sindssyg, og han risikerede indespærring i resten af sit liv. Dette var prisen for ikke at anerkende Max Schmidt ligning, der gik ud på, at skytsånden slet ikke var Guds sendebud, men i virkeligheden kom fra den onde selv: Bjørn Schouw Nielsen

For indirekte alligevel at pege på Schouw Nielsen som hovedmanden tilføjede overlægen i sin erklæring, at Hardrups vrangforestillinger syntes at være påført ham af Schouw Nielsen. Påstanden var grebet ud af luften. Overlægen havde ikke mentalundersøgt Schouw Nielsen og Hardrup havde i ni måneder fastholdt, at Schouw Nielsen på ingen måde havde været involveret i forbrydelserne eller endsige haft nogen indflydelse på ham. Han havde slet ikke omtalt skytsånden overfor Schouw Nielsen.

I juledagene skrev Hardrup i cellen sin berømte stilebogstilståelse.

Heri gjorde Hardrup gældende, at han havde været udsat for den mest geniale idé, der nogensinde havde været opstået i en forbryders hjerne. Schouw Nielsen havde i fængslet hypnotiseret ham og indført skytsånden. Det var således skytsånden (Schouw Nielsen), der havde fremlagt planen om det nye samfund. Det var også skytsånden, der efter at de begge var blevet løsladt, befalede at hans kommende kone, Bente, skulle stå i forhold til Schouw Nielsen. Hardrup blev hysterisk over dette, men Schouw Nielsen gav ham magnetiske strygninger, og han faldt til ro. Det var også skytsånden (Schouw Nielsen), der befalede at han skulle forøve røveriet i Hvidovrebanken. Udbyttet, der skulle have været anvendt til illegalt arbejde når russerne invaderede landet, blev overdraget til Schouw Nielsen, men pengene forsvandt. Endelig var det også skytsånden, der planlagde røveriet i Landmandsbanken og bestemte hvor pengene efterfølgende skulle have været gravet ned.

På få dage var Hardrup således steget ned fra det guddommelige plan og var i stedet forvandlet til et klynkende offer for Schouw Nielsens kyniske plan. For han fastholdt, at han i fængslet i Horsens af Schouw Nielsen var blevet hypnotiseret til engang ad åre, måske 10-12 år senere, at udføre en forbrydelse hvis udbytte alene skulle tilfalde Schouw Nielsen.

Hvis psykiatere og politi ville hoppe på denne historie kunne Hardrup påregne en påskønnelse. Hans brændemærke, erklæringen om hans uhelbredelige sindssygdom ville blive fjernet. Dette erkender Hardrup også i Martinsens bog. ”Det ville være som at blive lukket inde i en dårekiste. Dengang slap ingen ud fra Nykøbing, hvis de først var kommet ind, og den situation var jeg nødt til at gøre noget ved. – Det viser jo bare, hvordan psykiateren kan jonglere med begreberne, ikke? Man bliver beskrevet som sindssyg, hvis man ikke vil som lægen vil. Kan du se det? Men er ikke længere sindssyg, hvis man siger det, han gerne vil høre. Det er jo det rene svineri! ”

Efter at Hardrup havde vedstået sin nye forklaring både overfor Max Schmidt og overfor politiet skete miraklet. Den mand der i slutningen af december 1951 var blevet erklæret uhelbredelig sindssyg var i løbet af tre uger blevet helbredt. Hans vrangforestillinger var med ét slag forsvundet, og han skulle nu efter overlægens mening kun efterjusteres i kortere tid på et almindeligt sindssygehospital. Prisen for helbredelsen havde været Schouw Nielsen.

I parentes bemærket skal nævnes, at Max Schmidt i en båndet afhøring af Hardrup kaldte Schouw Nielsen for ”en sjover”. Da overlægen senere under domsforhandlingen blev bebrejdet denne udtalelse, fremturede han ved at udtale, at han med største glæde gerne ville gentage at Schouw Nielsen var en sjover. Ikke underligt at flere i eftertiden har karakteriseret Max Schmidt som psykisk syg.  

Schouw Nielsen blev på baggrund af Hardrups nye forklaring varetægtsfængslet, men Max Schmidt uden officiel begrundelse trak sig ud af sagen.

Men Hardrup kom fra asken til ilden, da overlæge ved kommunehospitalet, Paul J. Reiter skulle overtage udfærdigelsen af mentalerklæringen. Denne undersøgte Hardrup i over 1½ år, og Hardrup blev udsat for hypnose. Men først efter 15 mislykkede forsøg lykkedes det Reiter at få gennemført en vellykket hypnose, men det krævede også, at hypnosen blev suppleret med injektion af et bedøvende stof. Der blev i alt foretaget over 100 af disse seancer, alt blev båndet og flere af båndene blev afspillet under domsforhandlingen. Også her var der tale om, at psykiateren foretog almindelig efterforskning. Reiter og politiet holdt gensidigt hinanden underrettet om sagens udvikling, og det skete at, Reiter anmodede politiet om at foretage specifikke afhøringer.

Under en af hypnoseseancerne genoplevede Hardrup de dramatiske minutter i Landmandsbanken, og han beskrev i detaljer hvorledes skytsånden havde befalet ham at nedskyde bankfunktionærerne, hvis de ikke straks udleverede pengene.

I juni 1953 forelå Reiters erklæring om Hardrup. Den fyldte 370 sider (Schouw Nielsens erklæring, der var udfærdiget af en anden retspsykiater, fyldte 4 sider). Konklusionen lød, at Hardrup på gerningstidspunktet havde været svært sindssyg, men at hans tilstand var udviklet af Schouw Nielsen gennem hypnose. Reiter påstod endvidere, at han havde bevist, at det var Schouw Nielsen, der var den egentlige anstifter til forbrydelserne.

Denne påstand gentog Reiter i juni 1954 under domsforhandlingen i Østre Landsret gennem et 7 timers indlæg. Han fastholdt, at det var bevist, at Schouw Nielsen gennem hypnose havde formået Hardrup til at begå såvel røverier som drab.

Hardrup blev idømt til anbringelse i psykopatforvaring, og Schouw Nielsen blev idømt fængsel på livstid for at have planlagt og påvirket (herunder hypnotisk påvirkning) Hardrup til at begå såvel røverierne som drabene.

I et brev af 18.december 1955 til Schouw Nielsens forsvarer hævdede Hardrup, at han aldrig havde været hypnotiseret af Schouw Nielsen, ligesom denne på ingen måde hverken havde planlagt forbrydelserne eller på anden måde haft indflydelse på disse. Hardrup gentog denne forklaring i retten og afvist på det kraftigste, at skytsånden var lig med Schouw Nielsen. Han havde haft forbindelse med ånden, langt inden han mødte Schouw Nielsen. Heller ikke Reiters hypnose af ham ville han nu anerkende. Endvidere fremkom Hardrup med beskyldninger imod politiets efterforskningsleder, der efter Hardrups opfattelse skulle have manipuleret med vidneudsagnene fra Hipofolkene. (Rent faktisk blev efterforskningslederen fjerne fra sagen og tildelt en disciplinærbøde for pligtforsømmelse).

På baggrund bl.a. af disse nye forklaringer bestemte Den Særlige Klageret, at bestemmelsen i dommen om, at Schouw Nielsen skulle have påvirket Hardrup ved hypnose skulle udgå. Men da de stadig fandt, at Schouw Nielsen havde påvirket Hardrup på anden måde (hvilken?), havde de hverken mod eller mandshjerte nok til at bestemme, at sagen skulle genoptages ved et nyt nævningeting. 

Efterfølgende har Hardrup i både sin selvbiografi og i utallige interviews fastholdt, at Schouw Nielsen på ingen måde kunne påvirke ham hypnotisk. I sin selvbiografi, der blev skrevet under Hardrups afsoning er skytsånden afgået ved døden, og i stedet optræder en guru, der via meditation og yoga kunne rådgive ham. Schouw Nielsens rolle i røveri- og drabssagen fra landmandsbanken omtales slet ikke.

I Martinsens bog vender Hardrup tilbage til skytsånden og hævder nu igen, at Schouw Nielsen har indført denne. Dog var der på ingen måde tale om et hypnosemord men snarere et yogamord.

Men i en enkel sætning afslører Hardrup sandheden om Schouw Nielsens rolle, og fastslår med frysende kynisme, at Schouw Nielsen har været udsat for et justitsmord.

” – Men bankfolkene havde du jo selv skudt, rører det dig ikke?

Ikke en skid! I banken i Hvidovre gav de mig pengene, så dér var der ingen, der kom noget til. På Nørrebro ville de spærre mig inde. De bevægede sig hen mod et eller andet centralt sted, hvor de ved at trykke på en knap kunne låse dørene og samtidig alarmere Fælledvejens Politistation, som lå lige om hjørnet. Jeg havde måske tre minutter til at slippe væk. Jeg skød mig fri.”

Altså ingen skytsånd eller ingen Schouw Nielsen havde befalet ham at skyde. Hardrup valgte selv at skyde sig fri.

Hardrup døde i marts i år, men hypnosemorderen har aldrig levet.

Ovenstående er skrevet af Henrik Werner Hansen - uddannet Jurist - og har arbejdet i mere end 35 år i Politi- og Anklagemyndigheden - hvoraf de 25 år var som chefanklager i Kolding - hvor han også i 2006 blev konstitueret som Politimester .. .
Endelig - efter nu snart 60 år - bliver Bjørn Schouw Nielsen renset for det såkaldte "Hypnosemord" - som viser sig, at han var helt og aldeles uskyldig idømt livsvarigt fængsel for - og hvor han sad det meste af tiden i isolation ..  !
At han jo VAR uskyldig, var måske medvirkende til at han kunne klare de mange år i isolation

Jeg har netop læst den nylig udkomne Bog :

"JUSTITSMORD"
(sagen om hypnosemordene)
Af Henrik Werner Hansen

udgivet på forlaget : Rosenkilde & Bahnhof

Bogen er en analyse af HELE sagen - en gennemgang af mere end 20.000 sagsakter - gennemgang af Retspsykiateres  rapporter - afhøringer af både de officielle og uofficielle vidners erklæringer - om hele dette uhyggelige "spil" for at få netop Bjørn Schouw Nielsen dømt. . . !

Bogen er skrevet meget sagligt - i et letlæseligt sprog - ikke fordømmende - hverken af den ene eller anden person - det være sig Politi - anklagemyndighed - Forsvarere - div. Psykiatere - de anklagede - ALLE behandles meget sagligt i bogen  . . men vigtigst er - for mig - at Bjørn nu endelig renses for det meget omtalte "Hypnosemord" ..

Gennem årene har jeg naturligvis - som det meste af Danmark (og store dele af den øvrige verden) læst hver gang der har været "nyt" fremme i sagen - og hver gang har jeg blot kunne fastslå at "det var gammel vin på nye flasker" - og at : ingen andre tidligere har gjort sig den - STORE - ulejlighed at grave hele sagen igennem - men blot har gengivet hvad andre mente/troede/beskrev - og har ladet dét været sandhed. . !!
Men jeg siger stadig : "at en løgn - en forvrængning af en sandhed - bliver ALDRIG til en sandhed - UANSET hvor ofte den gentages. . . !!! "

Bjørn ville SÅ gerne renses - SÅ gerne opfattes som et pænt menneske i sin voksne alder - SÅ gerne anses for en del af det samfund han levede i . . men til stadighed dukkede sagen op i aviser - og øvrige medier - så den blev - i befolkningens øjne anset for værende "sandhed". .
Beskæmmende at vi "sluger alt råt" - både dengang - og nu . .  uden vi stiller spørgsmål ved om det kan passe - men tager andres meninger og udsagn for gode varer . . .!

Her vil jeg - på egne vegne - rette en stor Tak til Henrik Werner Hansen - for at ha´ undersøgt denne - på alle måder tragiske - sag til bunds - med en Fagmands øjne - og kunne jeg tale på vegne af Bjørn nu - VED jeg han ville fremsætte et stille og meget bevæget :

TAK. . . !!!

 
 

Personlig vil jeg også rette en Tak til alle jeg har haft kontakt med vedr. denne sag - jeg har samlet en hel del materiale om sagen - en del udsagn om Bjørn fra nulevende - både kendte og ukendte - fra tidligere naboer - som kendte Bjørn - og alle har givet ham et fint eftermæle - en del personlige udsagn - og senere vil de også blive gengivet her på siden . .

Til da vil jeg på det varmeste anbefale alle der har interesse i netop "Hypnosemordene" og hvad deraf følger - læse omtalte bog - den er god at blive klog af - (klog på mange områder) - og så kunne jeg måske ønske at især dem der til stadighed skriver/gengiver, hvad andre gennem årene har skrevet om sagen - netop læser denne bog - og så retter en del af de udsagn de stadig gengiver - da det jo nu har vist sig værende "Usandt". . .

 

Vedr. interesse i Slægtsforskning - kan jeg anbefale alle med navne/efterkommere af  "Wischmann Hardrup - Than - Rask - Priis - Henriksen - Schouw - (en del Jensen - og Nielsen) og mange mange flere som udspringer af disse navne,  at læse denne bog - da I alle er "en del af "Historien" . . !!
 
Link til forfatterens egen hjemmeside : http://henrikwernerhansen.dk/
   
  Forts.