Denne side er en meget personlig side - 
og oplevelser - men som vi gerne deler - !

New York

1996 & 1997

                                                              

Denne side er lavet i et meget Kærligt minde om min elskede Søster - som jeg er så lykkelig at ha´ haft i mit Liv. !!

Billederne er ikke af bedste kvalitet da vi dengang dels Videofilmede (rigtig meget) - dels er det Postkort - og dels indscannede Papirbilleder. .
Men uanset - så var begge rejser hertil uforglemmelige - og New York er en spændende - og flot, By - ikke "stor og skræmmende" som man måske skulle tro -  her er der "plads" til mennesker fra alle samfundslag - og alle Nationaliteter  - og her i aftensolen er den også flot. .

          Vi boede rigtig dejligt - lige "midt i det hele" - i hjertet af Manhattan - på Park Avenue - nær ved Central Parks indgang ved det nok så berømte Hotel Plaza ("Alene-hjemme" filmene) - så centralt at vi kunne trave New York tynd - og det gjorde vi flittigt. .
                  Her er vi nede ved Battery Park - hvorfra der går sejlture ud til Frihedsgudinden (og jeg har rigtig gang i Videokameraet . . )

                                                      2 glade Søstre i New York - nyder udsigten til Frihedsgudinden set fra Battery Park
Her er vi ved den velkendte Skøjtebane ved Rockefeller Center, som ser så stor ud på film - men den er ikke meget større end et 10-kr. frimærke . . Nakken som ses her på denne forgyldte Statue, er Prometheus som efter sigende stjal ilden fra Guderne - og bragte den til menneskene. . ?! 
I baggrunden af dette billede - henne ved Trapperne - på det venstre hjørne ligger en rigtig "JULE-butik" - der købte vi Julepynt med hjem . .
                                                                     Ja - Rockefeller Center ER stort - og Prometheus flot - men -
 
- Skøjtebanen ER meget lille  -
Der er vist ikke den gade - den seværdighed - de "nutids-kendte" steder - butikker - vi ikke har været - den kendte Broadway - Fifth Avenue - på Guggenheim (imponerende..) på Metropolitan (spændende) - oplevede Sct. Patrick´s day - med de flotte optog gennem gaderne - var i Sct. Patrick´s Church - World Trade Center (da stod Tvillinge-tårnene) de var imponerende - Verdens næsthøjeste Bygninger - knap ½ km. høje - kun overgået af Sears Tower i Chicago - vi var hos Elisabeth Arden - hvor hendes dør er lavet som hendes Parfume, med navnet ."Red Door" . .  (som at træde ind i en parfumeflaske) - Vi var ovre "hos" John Lennon - (ved Dakota-bygningen) hvor også Roman Polanskis film. :"Rosemary´s Baby" blev optaget..
"Dakota-bygningen" hedder den fordi - da den blev bygget sagde man.: "Den er så høj at man derfra kan se til Dakota".. ja - det var dengang - før Skyskrabernes tid. . !!
Vi var - naturligvis - rundt i hele Central Park - som er et helt kapitel for sig . . en Oase i denne store By - her er alt fra H.C. Andersens Statue - til ZOO - til Søer - underholdning for enhver "smag" - Restauranter af den mere kendte slags - hvor "man" kommer - men sjovest er, at studere alle de mennesketyper her færdes - kendte - ukendte - alle farver og aldre - og i alle "forklædninger" - og alle størrelser - her er Joggere - Cyklende - Dansende - Rulleskøjtende - Solbadende - ja - her er ALLE slags - og her er der virkelig "Plads til alle" - uanset farve - religion - påklædning - vi var henne ved "Strawberry Fields" - den mindelund som Yoko Ono anlagde som en Mosaik med ordet "Imagine" (fra en af hans berømteste sange) - og John Lennons portræt er lagt ned som Mosaik - i Parken ud for sit hjem - og det sted hvor han blev skudt. . .
.
Jeg havde virkelig den bedste Guide - min Søster, som er MEGET kendt i New York - ja - i det meste af U.S.A. - så hun ville også, at jeg skulle opleve "Luksusrestauranten over alle Luksusrestauranter" i Central Park - nemlig.: "Tavern on the Green"

Det var virkelig et fantastisk - og "anderledes" - sted - der var Prismer - "guld og glimmer" - Søjler og Ornamenter - alene indgangen til Restauranten var speciel - man trådte ind i en Lobby hvor man gik rundt og rundt - med Spejle fra gulv til loft - så man skulle vænne sig til en  anden måde at orientere sig på . . og i Lobbyen var der små elegante specialbutikker . . 
Desværre har jeg ikke mange papirbilleder - men til gengæld har jeg hele turen - (selv Flyveturen - og Landingen i Newark - New Jersey) og den Film er "Guld værd" for mig - især efter jeg mistede min elskede Søster - har jeg først netop nu genset den - og alle minderne står lyslevende for mig)

..

Vi var på Wall Street - en helt anden Verden at træde ind i - ! I øvrigt er der rigtig mange "Helt anden Verden" rundt i hele New York - alene at træde ind i Chinatown - er som at komme til Kina - her er endda rigtig mange Kinesere her som aldrig har været uden for deres egen Bydel - de har aldrig "været i New York" . . Utroligt men sandt..!!
Nå, men tilbage til Wall Street .: Her færdes KUN "Jakkesæt" - og Kvinder i fine Spadseredragter - men i Kondisko - for det er hurtigere for dem at gå (små-løbe) fra sted til sted rundt i Byen end at tage en Taxa - de har så små Poser med skiftesko med - og skifter straks de træder ind . . !

Vi går aldrig på McDonald´s - (og SLET ikke min Søster kunne drømme om det) så jeg blev NOGET forbavset da hun sagde.:"Vi skal da lige ha´ en lille Frokostbid - så vi går her ind". . .  ("McDonald´s"  - stod der på et diskret skilt. . ?!) hmm... ?! det havde hun bestemt IKKE set - jeg morede mig lidt indvendigt - ville ikke fortælle hende det - det skulle hun da SELV opdage når vi kom ind - hun ville da bestemt få en "lang Næse" - og hurtig snurre rundt på hælen - for at komme ud hurtigere end hurtigt. . !! (Her var da lige et sted hun IKKE kendte - tænkte jeg)   MEN.: "Hvem var det lige der fik en lang Næse da vi trådte ind..?!!

 

McDonald´s - i New York - !!!  En meget smuk og rar atmosfære - Hyggemusik - og ene "Wall Street-Folk"  - ingen i Jeans eller "kasketter" - en hyggepianist der spillede så blødt og stille - her var meget - meget hyggeligt og yderst delikat - selv maden var spiselig her . . IKKE  kun Burgere!! og med en fin servering - ikke noget med at "hente selv-selv rydde af".. næh - næh - !! 
Meget dejlig var her - og min Søster sagde.: "Jah - dét havde du nok ikke regnet med, hva´ ?!. . men - den ler sidst, ler bedst" (vi lo dog begge 2)

.

New York er super nem at finde rundt i p.g.a de lige gader - Nord - Syd er det Avenue´r - Øst - Vest har numre - Øen er "delt på midten" - på langs, således at det hedder f. eks.: West  - 95 th Street - eller  East -  95 th Street (det er Central Park der deler Vest og Øst . . 
Kortet er fra en Sightseeing-tur med Bus

 I vores Rejseplan var også indlagt et ophold i Freehold - som ligger i Staten New Jersey - der skulle vi være nogle døgn også - Freehold er i øvrigt der Bruce Springsteen er fra - og igen er det et helt andet U.S.A. end f.eks. New York er . .  her er vi "på landet" - skiftende ad landeveje og Heighways - der ser man mere af det "rigtige U.S.A." med alt hvad dertil hører . . (U.S.A.  jo fra Stat til Stat, lige så forskellig som Europas Stater (Lande)  er. . . Vi skulle bo på Hotel "Freehold Gardens" - min Søster skulle til et Møde - og var blevet spurgt om de skulle sende en Chauffør til New York efter os..? "Nej Tak" svarede hun - for hun synes vi (jeg) rigtig skulle opleve en Bustur fra N.Y - og til Freehold  og vi kunne sagtens selv finde frem . . 

På denne rejse havde min Søster besluttet sig for at jeg  RIGTIG skulle forkæles. .  så, som en overraskelse til mig, havde hun bestilt den "store forkælelsespakke" på Hotellet - så dagen inden vi skulle til Freehold blev jeg hentet at personalet og "ført til forkælelse" - den bestod af en masse lækkerier hvor bl.a. Pedicure indgik - og med det "færdige resultat" var - at jeg dårlig kunne gå, - og da slet ikke ha´ en alm. lukket Sko på - min Søster var bare ked at det på mine vegne - men jeg morede mig (mellem smerterne) - over at komme til New York - netop til den By i Verden hvor man bare går - og går - og går - og slet ikke kan få nok af alt der der bare SKAL opleves. . og så får man "ødelagt fødderne i bare forkælelse" . . ha ha . . men.: så er sandaler jo en god nødløsning - og netop i New York føler man sig ikke "anderledes" eller "mærkelig klædt" blandt alle dem der færdes her - (men - man er vel Dansker...?! Så jeg følte mig ikke helt så "velafstemt i påklædningen" . . ha ha)
Nå - men vi skulle jo ikke ud til den store Busstation - men tog en Taxa - herfra går et utal af Busser rundt til lige så mange forskellige destinationer uden for New York City - i hele Staten New York - men også Staten New Jersey hvor vi jo skulle til (herfra afgår også de meget berømte "Greyhounds") - min Søster plejede altid at blive hentet - nu skulle hun så rundt at finde den rigtige Bus - mens jeg var "kuffertpasser" - og så skulle jeg jo heller ikke pines mere end højst nødvendigt efter den "forkælelse" jeg havde gennemgået dagen inden . . ;-))
Vi fandt den rigtige Bus - eller rettere min SØSTER fandt den - og snart var vi på vej . . det var en fantastisk tur - at se New York City forsvinde i det fjerne - den store By blive mindre og mindre - og ude på landet var det som at se en Amerikansk Film gennem ruderne - og de meget specielle - men superflotte Lastvognstog - med alle mulige malerier på Køler og på siderne - samt alt der kan forkromes er blevet det - og pyntet efter alle kunstens regler . . (man tænker straks op Filmen med Kris Kristofferson) . . vi kørte gennem Byer med træhuse - med Verandaer - man manglede blot en Gyngestol hvor der sad en stor dejlig Negerkvinde - så var billedet perfekt. .  ja - jeg sugede til mig på hele turen . (og har også den på Video)
.

Da vi nærmede os Freehold spurgte min Søster Chaufføren om vi kom nær Hotellet "Freehold Gardens" . . ? "Nix - vi kommer ikke gennem Byen...Mam´"!!!

NÅ...?!!! - jamen, så måtte vi jo af her. . !!  
Og dér stod vi så - "in the middle of nowhwere" - 2 halvgamle Tøser - med et væld af Kufferter - på en støvet vej - ude på landet - i U.S.A - ikke et menneske i nærheden - og følte os som "2 aupair-piger, lige kommet ind med 4-Toget" . . . jamen - vi grinte også, "som 2 fjollede Tøser der endelig var ude på egen Boldgade". . . !! (og længe) 
Heldigvis kom en gammel sort flyder af en Taxa - med en sort - meget sød - og voldsom tyk - yngre mand . . han standsede - og snart var vi så på Freehold Gardens - hvor vores Bagage blev hentet af en Piccolo (Tak for det) - og så fik vi anvist et dejligt værelse . . !! Godt nok ikke som den Suite vi havde (har) i New York - men alligevel super . . !

Også her havde vi nogle rigtig dejlige dage - med gode oplevelser - og når min Søster holdt møder, var jeg i "The Mall" - det måtte jo prøves - man kan ikke - som kvinde i hvert fald - komme til U.S.A. UDEN at besøge de steder også . .! 
Også herfra har jeg mange gode ting - og minder - med hjem - selv om det jo ikke er fra Macy´s i N.Y - eller andre af de Magasiner og specialbutikker vi handlede i der (måtte købe endnu 2 Kufferter og et par rejsetasker til hjemturen . . !!)   
OVERVÆGT  hjem...????!!!  (hmmm..??!  shhh..!!!)....

.

Hotellet var rigtig dejligt - og med en skøn Restaurant som vi nød godt af - efter vi havde været rundt at se på omgivelserne her i Bruce Springsteens  "Hometown" - og som har inspireret ham til succesen (eller én af dem) nemlig.: "Born in the U.S.A" . .!
Uden for New York City har amerikanerne langt mere forståelse for "Venlighed" og for "Service". . man kan vel godt sige at N.Y ikke tegner U.S.A. og Amerikanerne  generelt ( og det er vist godt nok,,,?!!)

                                  

        Dagen oprandt hvor vi igen skulle Pakke - og tage turen tilbage til N.Y (denne gang med "rigtige" Sko på)
Tilbage i imponerende N.Y - og vores dejlige Hotel på Park Ave.   et par dage her og afskedsmiddag hos "Paul & Jimmy´s" (min søsters bekendte)
At gå ud at spise på New Yorks In-steder er ikke noget man "bare lige" gør . . dels skal der bestilles bord de fleste steder - og kommer man "uden for nummer" - ja - så står man på rad og række og venter på at andre Gæster spiser færdig - så man kan overtage bordet - man skal så ikke lige lægge kniv og Gaffel fra sig på tallernkenen for at sludre lidt sammen - for.: "Vupti" - din Tallerken fjernes hurtigere end du kan blinke - og snart efter er Tjeneren tilbage og stiller en "Doggy-bag" hos dig, med resten af maden . . !
Så - vil I sludre lidt under middagen - så "hold på Hat og Briller" (altså på Kniv og Gaffel til du er helt færdig)
Derefter rejser man sig fra bordet - og sætter sig i Baren for at indtage sin Kaffe eller Drink - hvorefter bordet gøres klar til de næste ventende Middagsgæster. . . ja - ret langt fra "the Danish way" . . men sjovt at prøve . . bl.a var vi også på "Le Colonial" (spændende) . .
.
Ja - "alt får en ende" - "Søster-rejsen" fik det også - og så var vi igen oppe i luften og "sådan se det hele lidt fra oven" - se New York en sidste gang (Troede jeg,,,!!!!!!!!!!!)  Tiden skulle vise noget andet....!!
 
Når man bliver Voksen - og hver især selv stifter Familie - i Familien - og selv om man har det rigtig dejligt sammen alle - og med megen - og intens kontakt og sammenhold - ja - så er der ikke noget som at lade "de andre, være sig selv engang i mellem" - og så bare SELV være sammen - om det er "her eller der" - på rejse - i Sommerhus - eller andet - ja - så er nærheden og intensiteten meget mærkbar - noget "helt andet" - det kan anbefales at prøve det - !! Faktisk burde alle gøre det mindst én gang om året . . det samme mellem Forældre og Voksne Børn - bare engang i mellem dumpe ind hos dem - UDEN børn eller Ægtefælle . . det er virkelig en gave at være sammen Forældre/Barn sammen - og ikke at man altid har hele familien med sig. . .
Hos os betragtede min Mor begge sine Svigersønner som sine egne Sønner - (hun havde selv 2 - vore Brødre - som vi mistede) - men hum sagde altid.: "Jeg har stadig 2 Sønner - for mine Svigersønner er som Sønner for mig . . " - men alligevel var hun også meget glad når jeg mange gange om ugen besøgte hende alene - men bestemt også når Bent besøgte hende UDEN mig . .  !!
Så - ja - det er virkelig en anbefaling at gøre. . .
.
Min Kære Elskelige Søster og jeg havde denne tur helt for os selv - en oplevelse kun hun og jeg havde - og delte - og mindedes i årene frem - (nu er jeg ene tilbage - men mindes den med stor varme og Taknemmelighed.....................!!!!
.
Ja - jeg troede det var sidste gang jeg skulle opleve New York - og det var fint nok - men.: Året efter havde vi endnu en fantastisk tur dertil - denne gang med vore mænd - så blev turen og oplevelserne DOBBELT så gode - (det var en Fødselsdagsgave fra min Søster og Svoger til mig..!!!!)
Denne tur blev noget helt andet - også fantastisk - denne gang flere billeder - og endnu mere Videofilm . .  da var vi nogle af de steder som min Søster, Svoger, og jeg godt kendte - men Bent skulle også se det - og her var vi så også en tur oppe i Bear Mountain .....
   2. New York
                   -    1997    -
              Så er vi tilbage igen - denne gang alle 4. . . 
   ( Havde vi kunne se ind i fremtiden - ja - så ...?! uha. . !!)
                                                                      
                                  Nu skulle vi så vise Bent, Rockefeller Center - også han var meget forbavset over hvor lille den Skøjtebane er . . 
Her er gang i Videokameraet 2 Søstre i N.Y (igen) :-)
 
 
 
Nede ved Battery Park mødte vi det nok se velkendte "Ridende Politi" - (de er hurtigere gennem Trafikken end med Politibiler)
Battery Park er en af de mange åndehuller i N.Y, og - udover de mange turister er det stedet hvor Wall Streat-folkene holder deres pauser i deres stressede hverdag - de smutter ofte herned og nyder luften her hvor Hudson-floden løber ud - samt udsigten over til "Frihedsgudinden" - området blev i øvrig til da man byggede World Trade Center - det er opfyld herfra.. World Trade Center husede ca. 40.000 arbejdspladser samt lejligheder til ca. 25.000 mennesker. . . !!!
           
 
Bygningen er det berømte Hotel Plaza ved indgangen til Central Park -      og de "2 Søstre" stiller op for Kameramanden . . 
 
Bygningen med de buede mure er Guggenheim - og den er en Skulptur i sig selv - ud-og indvendig.. man går op - rundt og rundt - som i en spiral - 
 
Man mærker næsten ikke man går op ad mens man studerer værkerne - er man ikke interesseret i den pågældende udstilling kan bygningen nydes.
 
Der var ikke den gade - eller det område - vi ikke har travet tynd (den "spidse" bygning i baggrunden er Chrysler Building - min yndlig - )
 
Hver dag - og hver aften var der en en ny stor oplevelse . . bl.a. var vi til en fantastisk Gospel-Gudstjeneste i Harlem . . en uforglemmelig oplevelse - 
Vi var til middag på Robert De Niro´s Restaurant - en sjov oplevelse - lokalerne havde været Fabrik/Lager - og den havde han bibeholdt som sådan - meget rustikt - Maden var dejlig - og hans Far har kunstnerisk malet både menukort - samt billederne på væggen - jeg var så heldig at modtage BÅDE det kolorerede Menukort - samt en af de malerier som udsmykkede væggen  - (hænger begge nu og udsmykker VORES vores hjem . . )
Restauranten ligger i TriBeCa (Triangle belowe Canal Streat)) vi var hos Tiffany´s  - også en stor oplevelse  - Chinatown - også denne gang var vi Tavern on the Green - var i Greenwich Village - vi var på Broadway en aften og opleve Musicalen .: "Cats" - fantastisk - !! Var i SoHo - og FN-bygningen . .
Vi var i Little Italy - hos "Victorias Secret". . og - og - og . . . !!
 
N.Y omtales jo som "The Big Apple" - men faktisk er det denne Natklub - den ægte "The Big Apple" - hvor mange - senere verdensberømte Sangere - startede deres karriere - dette sted er det som N.Y har adopteret navnet fra . . her har Jackson Five optrådt - også Louis Armstrong startede sin karriere her. . her sad talentspejdere aften efter aften i "gamle dage" - og således startede de "store navne" herfra. .
At lande på Hotelværelset om aftenen efter mange kilometers "Fodtur" - var velgørende. . . ;-))
                           
min dejlige Søster sagde.: "Jeg bestiller da tid så du i morgen skal ned  "forkæles" - hvortil jeg nærmest råbte.: 
 "NEJ TAK...!! Jeg husker sidste gang. . . eller TAK - det er SØDT af dig - men jeg klarer mig. . !!!"
  Til stor moro for mændene . . .
 
Min Svoger  lejede en Bil nogle dage - og så var vi rundt i New Jersey - og i Bronx (med låste bildøre) samt en dejlig tur op gennem Staten New York - op til Bear Mountain.... en rigtig dejlig tur - gennem Hudson Vally - hvor alle Rigmændene bor (ses tydeligt på de "Slotte" de bor i)
 
 
op til det højeste punkt - der udgør Palisades Interstate Park - her er mange fantastiske sandstensklipper - vi stoppede for at nyde udsigten - og fra en 400 m høj top kan man se Manhattan og Bronx i det fjerne. .
 
Der var virkelig  - smukt - og meget stille,  contra N.Y vi kom fra (og langt ned, er der !!) så man kan da godt trække sig lidt tilbage. .!! ( jeg kunne heller ikke lide højder dengang. . . om end det da er blevet meget værre med årene . . !!)
Her oppe ligger et Hotel/Restaurant som er bygget så det passer helt til den omkringliggende Natur - uden at skæmme den - det hedder (naturligvis) "Bear Mountain Inn" - og ind - ja - det skulle vi. . . en meget lækker Frokost ventede os her. . . 
  
Vi fik besøg af et mega Egern - en af de typiske store grå som er så velkendt i U.S.A. (alt meget stort i U.S.A. - selv Egern er ;-)) Vi har mange sjove video optagelser af denne (samt af mange andre) denne "optrådte" længe for os - var oppe at stå på bagbenene . . og gjorde sig til for os. . !
 
Hver dag afløstes den ene store oplevelse af den anden - og det samme skete om aftenen - det var én lang kæde af uforglemmelige minder . . !

På første foto sidder vi på Hotellet og venter på "Limo´en" - vi skal på Broadway og se "Cats" -  og det næste billede er vi tilbage og slutter med "hjemmehygge" . herligt.
 
Ofte blev jeg spurgt.: "er der noget du særlig godt kunne tænke dig at se eller opleve, nu vi er her - for så skal du sige det - det er jo DIN tur. . ?" 
Jamen, hvad skal man sige til det..? Der var INTET jeg følte jeg manglede at opleve - vi havde jo været over alt . . det ENESTE jeg kunne komme i tanke om - og som var kilde til megen latter - var, da jeg sagde.: "Jahh - jeg kunne godt tænke mig at SE New York.."!!
Ja - de lo alle af mig - men det jeg mente var.: "nu går vi her midt i det hele - men man SER jo ikke New York - ikke de billeder som man ser på film og Postkort - man fornemmer det ikke fra gaderne - det skal ses på afstand"  . . det skulle jeg da opleve, mente de - så vi skulle da helt bestemt ha´ en Helikoptertur og flyve rundt i gaderne mellem Skyskraberne...!!
NEJ  !!!- ikke TALE om jeg ville . . !!!!!  Bare TANKEN om det kunne få mig til at gå i Panik....!!
Men.:
Bent og jeg ville give dem en særlig Tak for den uforglemmelige tur de havde været Værter for - så uden de vidste det - planlagde vi en særlig aften...
Så den næstsidste aften var vi derfor Værter. . !
Vi havde bestilt en aftentur på et Skib, som skulle sejle os rundt på Hudson River og East River - og ud på Frihedsgudinden . . alt mens vi indtog en 4-retters menu . . til hyggemusik - og senere,  Dans. . !
.
 
Vi mødtes i Foyeren på Hotellet - stadig uden de vidste hvad vi skulle - og så blev vi hentet - og kørt ned til Havnen, hvor en Super-yaght ventede...
Vi gik om bord, og blev modtaget af hvidklædte Tjenere . . og blev vist til vores meget smukt pyntede Bord - (aldrig har jeg set SÅ hvidklædte Tjenere - eller Duge - det nærmest skinnede i øjnene) - vi fik udleveret Menukortet og serveret en Aperitif. . mens den dæmpede (levnede) musik lød . .  
                                                 
Mens vi nød middagen, lå Skibet stille i Havnen - med udsigt ind til N.Y - og ganske langsomt, som tusmørket faldt på, tændtes det ene lys efter det andet i Byen - over Byen - og i "Husene" :-)  (Skyskraberne) det var ganske enkelt fantastisk . . !! 
 
Lige så fantastisk var det, da Skibet senere gled stille ud af Havnen . !! (Ja - indrømmet, Svoger - jeg fik "en klump i halsen" - dette var bare STORT !!
 !        -  . . . Ja - NU fik jeg SET New York . . .  -  !
 
Denne oplevelse blev - for os alle 4 - "noget ganske særligt" - noget ingen af os nogensinde glemte - talte om det SÅ mange gange i årene efter - og hver gang talen faldt på U.S.A. - ja - så var det New York - og denne oplevelse der blev trukket frem - og anbefalet til alle der siden rejste derover. . . 

Trods det at min Søster og Svoger har været i det meste af U.S.A. (og min Svoger har boet der i Ungdommen - så er det netop denne oplevelse der har sat sit spor i hukommelsen . . 
Jeg er MEGET glad over at vi fik den idé at sige dem begge TAK - på denne måde - med denne aften . . !!!

Hele denne aften har vi lykkeligvis også på Video - også da vi sejlede helt ud til Frihedsgudinden - samt da der blev spillet op til Dans - hvor vi kan  genopleve den dejlige Sanger (som mindede meget om Frank Sinatra) der fra Scenen synger "New York - New York"  -  da vi mange timer senere igen gled ind i Havnen...

Vi gik ombord kl. 17.00 og gik fra Borde lidt før kl. 01.00 - disse ca. 8 timer rundt Manhattan . . jamen dét kan ikke beskrives - det skal opleves !!
 
Denne aften sluttede vi festligt - med en Chardonnay i Hotellets Bar og - traditionen tro - hygge på værelset - med en snak om dagens oplevelser. . 
Næste dag var igen en "fuld dag" - slutningen nærmer sig hastigt - og min Søster SKULLE bare ha´ "Indianer-bekældning" med hjem til Børnebørnene . . (de havde de små "bestilt") om man kommer IKKE hjem uden - man vil IKKE skuffe de forventningsfulde små . . så "Jagten gik ind" . . . tror næsten ikke der var den gade der gik ram forbi os - og ikke den Forretning der ikke nød godt af vores besøg - så vi fik alt andet - til os selv og hinanden - end de "Indianer-skalpe" vi var på jagt efter (men vi havde det hyldende skægt. . . )
 
Vi nåede "Downtown" hvor vi blev ("fanget mellem 2 fotografer") før det lykkedes at finde det til Børnene - så tilbage med alle pakkerne - og af sted igen - for Bent havde set en ny Model som han ville skifte den gamle ud med - en mindre og mere moderne . . (altså et VIDEOKAMERA...!!!) :-)
 
Dette blev så købt hos ham der stod uden for sin Forretning og kaldte sig "Honest Joe" - om han så var det..?! Kameraet er godt - vi har det endnu. :-)
 
En sidste hyggeaften på Hotellet - da en stolt Squaw træder ind -    Arrh.. Bent - du kan da godt tage det lidt alvorligt . . . !!!
 
     Så er vi nået ud til Newark og skal benytte vore returbilletter          - vi er "noget matte i Koderne nu" - og vi lider endda endnu ikke af "Jetlag". .   
         
 Snart sidder vi i Flyet - og kaster et sidste blik på New York (den runde hvide Bygning er Guggenheim) vi er nu på vej til Danmark - efter en så fantastik vidunderlig ferie - og det skønneste samvær med de 2 mennesker i Verden der står os nærmest - vi er familie - ja - men vi er også hinandens bedste Venner - dem, vi deler sorger og glæder med - !! 
Og vore mænd er som Brødre - !!!   ALDRIG går vi forgæves til hinanden..!!
 Her ses så årsagen til "vore meget ømme Fødder". . de var det værd. . !! :-)
 
Af mange - mange - skønne ture vi har haft rundt i Verden, er denne rejse den, der har sat de fleste "uforglemmelige spor" især i mig . . det er først nu jeg "tør" gennemgå den her på hjemmesiden - det har været en følelsesfuld oplevelse at genopleve den - meget, meget vemodigt - men også en dyb taknemmelighed fordi vi 4 fik lov at opleve den sammen. . . min dejlige Svoger har vi Gud ske Lov endnu . . han er mere en BROR, end en Svoger - (vi har næsten haft hinanden "altid"). . . vi er stadig tætte - og vil ALTID være det . . . Uanset. . !! ??


 
  Min enestående  Søster - vil leve i mit Hjerte og i mine tanker - så længe jeg selv lever. . !!
Tak fordi du var i mit Liv. . . 
 
 I kærligt minde fra din Lillesøster