- Modtaget fra "Bruns Rejser" -  
.    
                         Prag  
   
                         Karlsbroen mod Mala Strana  
..    
.    
  Tag bybussen fra Campingpladsens bom til Jernbanestationen og herfra ”Elefantexpressen” til Masarykovo Nadrazi lige ved republikpladesen midt i Prag. Personer der er fyldt 70 kører gratis med bus, sporvogn og metro i Prag mod forevisning af billed dokumentation ved kontrol - til Republikpladsen - nám. Pepubliky - læg hovedet tilbage og betragt folkets hus - Obecni dçm - og krudttårnet - Prašná brána -, gå forbi krudttårnet ad Celetná ulice - forbi den gamle Amønt@ nr 36 mod den gamle rådhusplads -Staromeské Nám - her ses modsat Rådhuset Teynkirken med de to Tårne med hver 8 små Spir.
Det er her at den Danske astronom Thyge Brage blev begravet i 1601.    
På sydsiden af Rådhuset er det astronomiske ur, hvor der hver hele time udspiller sig en lille forestilling
 
.    
  Fortsæt mod torvet - Malé nám. - og videre ad Karlova mod Karlsbroen - Karlovy Most - og betragt nu hele sceneriet på, og omkring, broen.
Turen går videre ad Mostecká til Malostranské nám. (her ser I efter hvornår Jubilæumssporvogn nr. 91 går herfra) og ta´r turen op ad Nerudova til Ke Hradu og til Slottet på Hradranské nám.
 
 
Hradschin
 
  Kl. 12.00 trækker Garden op til vagtskifte under fuld musik (det skal I se - og læg mærke til i hvilken retning Garden går hjem til Kasernen efter vagtskiftet) I kikker nu på Slottet og St.Veits Domkirken.
Nu er I blevet godt tørstige og lidt sultne, det er nu jeres iagttagelsesevne skal komme jer til gode.
Gå i den retning I så Garden forlade Slottet over Slotspladsen og ad Loretánská til Loretáské nám. nr. 12 og ølstuen U Cerného vola (den Sorte Okse).
Skulle der, som sædvanligt, være fuldt hus, så se jer søgende om i værtshuset og der bliver hurtigt plads til jer - det er værd at vente!!
Når væskebalancen er justeret og sulten stillet besøges Loretta klosteret på den modsatte side af torvet og der fortsættes mod Strahovskeklášter ad PohoÍelec. 
Her for enden af gaden viser et skilt mod Seilbahn.
 
 
 
  I følger skiltet gennem Petrinparken og tager Seilbanen ned til Újezd (sporvognskortet gælder her).
Find nærmeste sporvognsstoppested og tag med linie 91 (I har jo undersøgt ca. afgangstiden), som er en Museumssporvogn på Turistrundtur rundt i byen (kører kun søndag mellem 12 og 20 og koster kun 25.- Kc
) -  Hvis I står af ved endestationen og går lige over i Vystavištá Praha Forlystelsesparken kan I hver fulde time se forestilling på Vandorgel.
Hvis vejret er godt tag da en sejltur på Vltava (Moldau) enten fra Troja-slottet ved Zoo eller fra Prag (se sejlplan andet steds).
Nu tror jeg at I er ved at være møre.
Find en Restaurant og få en bedre middag - og tag derpå sporvogn 17 til byen.
Når mørket falder på, søg da mod Karlsbroen og se Prag -  og især Slottet i natbelysning.
Go` nu  nat og ømme ben!
 
.    
        Mandag Efter morgenmaden tages mod Prag og tag metroen til Vyšehrad station (ikke bus eller sporvogn der er en niveauforskel på et 20 etagers højhus) og gå forbi det store kongrescentrum mod Vyšehrad. her ligger store navne som Smetana begravet - gå ind og se kirken. 
Nyd udsigten over Moldau -Vltava - og begynd ad stien nedstigningen mod floden og tag sporvogn 17 nogle få stop til Palackéhó Nám
 
 
 
  Gå over gaden Rasinovo Nabrezi ned til floden og tag med turbåden kl. 9:00, 12:00 el. 15:00 til Zoo, det koster kun 100 kc. www.paroplavba.cz 
I skal ikke i Zoo, men i stedet ind til naboen og se det prægtige slot.: - Trojský zâmek -der er museum.
 
 
 
  Herfra ta´r I bus 112 til Nádrañi Holesovice - og tag herfra metroen til station Muzeum - og gå en tur ned af Venzelspladsen  - Václavské nám.
Få mad og drikke undervejs.
 
.
       Tirsdag Tag med metro til Staromestská og gå ad Valentinská, Široká og Maiselova til Jødekvarteret som I nu besigtiger ved køb af en fællesbillet til såvel Synagoer og Kirkegård som Museum.
Måske det er nu I skal på shopping i Kotva ved Republikpladsen, Bilá lahut i Na po
Íí eller Tesco i Národni for at slutte af med en Wiener kaffe - Vídenská káva - i Cafe Slavia på hjørnet af Národni og Smetonovo nábÍ (lige overfor Nationalteateret og Laterna Magika, det sidste er et
MUST at se.
Billetter kan bestilles hjemmefra pr. fax eller
E-mail info@laterna.cz  se www.laterna.cz ).
 
.    
       Onsdag Forslag om at hvile benene og tage en tur til Theresienstadt - Terezin - og se museet, Jødegettoen og Gestapofængslet.
Eller til borgen.: - Karlstejn - sydvest for Prag
 
 
Karlštejn
 
  Her blev kronjuvelerne opbevaret i fordums dage.  
  Ledice, (byen   hvor alle mænd blev skudt og byen slettet af kortet af nazisterne under 2. Verdenskrig) vest for Prags lufthavn - eller til naturfænomenet - 
"
Det tjekkiske paradis
" -  (Ceský Raj) ved Jícin 100 km nordøst for Prag. 
 
 
, velikost: 101.38 KB, obrázek se otevøe v novém oknì
 
  En tur syd for byen langs Moldau til Slápy kan også anbefales.
Ikke at forglemme middelalderbyen "Ceský Krumlov" -
 
 
 
  eller slottet Konopiste ved Benešov..  
  Kurbadebyerne Karlsbad og Marienbad kan også stærkt anbefales  
.    
  Nu kender I verdenshjørnerne i byen !  
  Komponer selv videre eller tà en af ovennævnte ture ud af byen - eller en prægtig spadseretur i Divoká Šárka, lige bag Campingpladsen ”Dzban”, en skøn klippedal, hvor der går en sti fra sporvogn 26 endestation.      
     
Lekture anbefales                     Turen går til Tjekkiet.  
                      En Skarv guide af Lis Jensen & Henrik Lund  
                      Kulturhistoriske byvandringer i Prag  
                      3. udgave af Inge Bro Jørgensen  
                      "Bøhmen" af Inge Bro Jørgensen  
                     “Tjekkiet er andet end Prag” af Inge Bro Jørgensen  
     
   
   Den ortodokse kirke Hl. Cyrill og Methodius i Resslova  
.    
  Historisk aspekt.

Attentatet på Heydrich.

Den 27 september 1941, efter mere end 2 års fascistisk tysk besættelse af Böhmen, blev SS-Obergruppenführer og general for politiet, Reinhard Heydrich, en af de mest frygtede mænd i det tyske rige, udnævnt til rigsprotektor i Böhmen og Mähren.

Han kom til Prag, for snart at undertrykke selv den mindste modstand mod det fascistiske Tyskland og på drastisk vis at germanisere, omvende og udrydde dele af det tjekkiske folk efter Hitlers koncept. Hans hårde fremgangsmåde foranledigede den indenrigs ikke kommunistiske modstandsbevægelses opståen til at handle kompromisløs og konkret og understøtte militæraktioner, som eksilregeringen i London planlagde. I samarbejde med det britiske luftvåben blev nedkastning af tjekkiske faldskærmsjægere gennemført, som i 1941 i Skotland havde trænet i denne indsats. I den første flyvning natten mellem den 28. og 29. december 1941 nedkastedes gruppen "Anthro poid"(delingsfør er Jan Kubis og delingsfører Jozef Gabcik) og "Silver A" (overløjnant Alfred Bartos, delingsfører Josef Valcik og underkoporal Jiri Potucek). Gruppen "Anthropoid" skulle likvidere Heydrich og gruppen "Silver A" havde spionageopgaver.

Den militære aktion - likvideringen af Heydrich - fandt sted onsdag, den 27. maj 1942 kl. 10.30 i svinget på gaden V Holesovickach i Prag-Liben. Angrebet på hans bil blev gennemført af delingsførerne J. Gabcik og Kubis assisteret af J. Vilcik, som gav signal med et spejl. Gabcik forsøgte at angribe med en maskinpistol, som svigtede; Kubis kastede en håndgranat mod bilen. Granatens eksplosion fik Heydrich til at segne såret af granatsplinter, og han døde den 4. juni 1942.

 
   
                    Heydrichs bil efter attentatet  
  .  
  Den nye rigsprotektor Kurt Daluege satte en uhyrlig terror i værk. For afsløringen af attentatmændene udsattes en dusør på 10 millioner kroner. Det nazistiske raseri fandt sit højdepunkt efter dobbeltbegravelsen af Heydrich (den 7. juni i Prag og den 9. juni i Berlin) med tilintetgørelsen af Lidice. Landsbyen Lidice blev den 10. juni 1942 jævnet med jorden. 199 mænd fra Lidice blev henrettet på stedet, kvinderne ført til koncentrationslejr og børnene sendt til Tyskland til genopdragelse. "Attentatet" i Prag på Heydrich var den første modstandsaktion af undergrundsbevægelsen mod den tyske fascisme i Europa, det første slag mod den sejrende Hitler.

Før gennemførelsen af den militære aktion havde faldskærmsjægerne nøje gjort sig bekendt med, hvor de kunne holde deres kammerater skjult. Ham der kunne skaffe husly var, Petr Fafek, der var tjenestemand i ligaen mod tuberkulosen. Samme sted arbejdede Jan Sonnevend der var formand i ældsterådet for den ortodokse katedral Hl. Cyrill og Methodius i gaden Ressel-Gasse i Prag. Da det var et anliggende for hele nationen henvendte Fafek sig til Jan Sonnenvend og bad om hjælp til at skjule faldskærmsjægerne. De satte præsten Dr. Vladimir Petrik ind i situationen. Under samtalen kom de begge på den idé, at de kunne skjule de politieftersøgte personer i en overgangsperiode i krypten under kirken. Efter militæraktionen mod Heydrich besøgte en allieret faldskærmsjæger, Hasky-Zelenka, broder Sonnenvend og fader Petrek, for at orientere dem om den nøjagtige plan for faldskærmsjægernes ankomst. Begge tilsluttede sig planen. Som den første kom delingsfører Jan Kubis den 30. maj 1942 til skjulestedet. Derefter fulgte delingsfører Josef Gabcik, overløjtnant Adolf Opalka, underløjtnant Josef Valcik, delingsfører Jeroslav Svarc, underofficersaspirant Josef Bublic og underofficer Jan Hruby. Dr. Petrek modtog faldskærmsjægerne, overtog arbejdet med anskaffelse af levnedsmidler og aviser og førte lange samtaler med dem og formidlede møder med andre deltagere i aktionen og med bekendte. Kubis bragte han til behandling hos en kvindelig læge, Milada Frantova. Formanden for den ortodokse kirke, Vaclav Cikl og kordegn Vaclav Ornest erfarede først senere om faldskærmsjægernes skjulested. Biskop Gorazd (Matej Pavlik) fornyeren af den tjekkiske ortodoksi, blev den 11. juni 1942 af Jan Sonnenvend underrettet om mændenes skjulested i krypten. Faldskærmsjægere blev hjulpet i sikkerhed af enkeltpersoner og modstandsgrupper. Under pres fra daglige henrettelser og tortur røbede faldskærmsjægeren, Karel Curda hemmeligheder. Han havde ikke selv deltaget i aktionen og kendte ikke skjulestedet. Han havde røbet meget med henvisninger.

Den 18. juni kl. 02.00 blev det befalet at omringe den ortodokse kirke Hl. Cyrill og Methodius. I indsatsen mod de 7 faldskærmsjægere satte Gestapo 360 medlemmer af SS-vagtbatallionen i Prag. Aktionen startede kl. 04.15. Befalingen lød , faldskærmsjægerne skal tages levende til fange. Tre af dem ( Opalka, Kubis og Bublik) forsvarede kirkeskibet til kl. 07.00. Da de var faldet, begyndte afdækningen og erobringen af krypten.

De sidste 4 faldskærmsjægere (Valcik, Gabcik, Svarc og Hruby) fortsatte kampen i krypten så længe det var muligt, de sidste 4 patroner brugte de på sig selv.

 
  .  
   
                Skudhuller i kirkemuren  
  ..  
  Straks efter stormen på katedralen blev de gejstlige, fader Petrek og fader Cikl, kordegnen Ornest og deres familier anholdt. Biskop Gorazd erfarede snart om anholdelserne og erobringen af katedralen. Den følgende dag skrev han 3 breve - til ministerpræsidenten dr. Jaroslav Krejci, til skole- og kulturministeren Emanuel Moravec og til rigsprotektorens kontor. I forsøg på at redde kirken og de anholdte og gøre en ende på ofrene, skrev biskop Gorazd:"Jeg stiller min person til rådighed og vil underskrive mig enhver straf, også dødsstraf".

Han tilbød beslutsomt sig selv. Vi kender det fra livshistorier af hellige martyrer, der på grund af deres tro på Jesus Kristus ofrer sig for andre. Biskop Gorazd fik ingen svar på sit brev. Torsdag den 25 juni kl. 05.00 blev han anholdt og tortureret i flere måneder.

Den 3. september 1942 blev der afholdt en retssag i Prag hvor højtstående repræsentanter for den tjekkisk ortodokse kirke var anklaget. Den følgende dag, den 4.september 1942 kl. 14.35 blev biskop Gorazd, den gejstlige Vaclav Cikl og formanden for ældsterådet Jan Sonnevend henrettet ved skydning i Kobylisy. Den gejstlige Dr. Petrek blev skudt dagen efter den 5. september kl. 12. Gestapo anholdt yderligere 253 personer af tjekkisk nationalitet, som havde forbindelse til eller havde hjulpet faldskærmsjægerne og anbragte dem i fængslet i "den lille fæstning" i Teresienstad. Torsdag den 22. oktober 1942 blev en transport sendt til koncentrationslejren Mauthausen med påtegningen "T.u." som betyder "tilbagekomst uønsket". Den 24. oktober blev alle disse mennesker henrettet i løbet af dagen. Rigsprotektoren for Böhmen og Mähren udstedte den 1. september en forordning hvorefter han opløste den tjekkisk ortodokse kirke og overdrog dens besiddelser til det tyske rige. De ortodokse gejstlige blev af Gestapo sendt på tvangsarbejde i Tyskland, og de troende blev uden præster. Gorazds martyrdød blev en voldsom ende på den første ortodokse biskop for Böhmen og Mähren-Slesiens 21 årige virksomhed. Vores troende og præster har sammen med folket troet på deres fremtid, et stort offer dengang givet. I året 1987 blev biskop Gorazd af den stedlige ortodokse kirke kåret til helgen.

Umiddelbart efter krigen var der i offentligheden dyb bevægelse, taknemlighed og komplimenter til ofrene for "Heydrichiaden". Det blev skrevet, at "tjekkerne får to mindesteder de med højagtelse må betræde: Lidice og den ortodokse katedral Hl. Cyrill og Methodius". Det blev forlangt, at "at den ortodokse katedral blev et pilgrimssted for det samlede tjekkiske folk, og her giver de første mægtige slag i vores nationale modstand genlyd" (Pravo lido, nr. 33 19.6.45, og "Stor bedrift af en lille kirke", Prag 1945 2. 27)

 
  I løbet af årene er meget gået i glemmebogen og skal glemmes. I dag kan vi højt og stolt sige, at det er EN STOR BEDRIFT AF EN LILLE KIRKE, en kirke der tusind år efter direkte på de græske missionærer Hl. Cyrill og Methodius værk tilknytter og skaber vores statslighed, demokrati og kultur. Såvel som Hl. Cyrill og Methodius værk var en stor bedrift for det stormæriske rige, så var bedriften af den lille ortodokse kirke en moralsk sejr for vores republik over den stærke fascisme.

Gamle slaviske, tjekkiske og græske bønner lyder i gudstjenester på mindesmærker over menneskehedens helte, i kampen mod det onde, ofrer og hellighed. Sådan er de nuværende bedrifter symbolsk og åndeligt med den fjerne og nære fortid forbundet. Mennesker bringer hver dag blomster til mindetavlen og tænker altid med stor højagtelse på ofrene.