Personlig berørt

Nedenstående Digt berører mig dybt - især på grund af meget personlige oplevelser - som jeg har haft gennem 4 år - ret intenst - og de 1½ år oplevede jeg dem dagligt - mange gange.. fra kl. 07.30 til kl. 21.00 - (somme tider længere) som Datter til en Mor der blev ældre...

I 2½ år passede jeg min Mor i hendes eget hjem - men da mine resurser var ved at ebbe ud - flyttede min Mor og jeg på Plejehjem. 
Der "boede" jeg hos min Mor i alle hendes vågne timer - det var der flere grunde til - den vigtigste var, at så mærkede min Mor ikke nogen forandring i sin hverdag.
Hendes møbler og personlige ting havde hun hos sig - og sin Datter havde hun også - så intet var forandret for hende.
Men det var det for mig - jeg kunne få en time fri, midt på dagen, når jeg havde lagt min Mor til sin middagssøvn - og jeg kunne køre hjem til mig selv og få nogle timers søvn, når jeg havde puttet hende for natten... og så var det tidligt op - og ind til Mor - så jeg kunne få hende op til en ny og dejlig dag for hende....

Hvorfor nu det - ??  meget..??  

Fordi der var mange negative oplevelser som jeg ville skåne min Mor for - ! 
Når man bliver gammel i vores samfund, er man - som "tommelfingerregel" - blevet til.: 
"En opgave" - til.: et "Job" der ofte er besværlig at udføre - !

Det har altid gjort mig så ondt at se - og opleve - at man ikke rigtig regnes for et menneske der har levet et liv på godt og ondt - når man bliver gammel - at man glemmer at dette menneske har levet nøjagtig på samme måde som vi alle lever nu - og en gang er det OS som lever nu - der bliver gamle - hvis vi er heldige - (Uheldige...????)

Jeg fandt dette Digt en dag - jeg kopierede det - og hængte det op på Plejehjemmet - og jeg håber det kan give én og anden .:

~ Stof til eftertanke ~

Hvert menneske er unikt.

Hvad ser du, Søster -  her i min stue..?    
en gammel, sur, og besværlig Frue -
usikker på hånden – og fjern i blikket,                              
lidt griset og rodet, hvor hun har ligget...?

Du taler lidt højt – men hun svarer ikke,
hun savler og hoster, har snue og hikke. 
Hun takker dig ikke, for hvad du gør –
Og er så tit, som hun slet ikke bør.

Er det, hvad du tænker.? Er det, hvad du ser.
Så luk øjnene op – og se, - der er mer´
Nu skal jeg fortælle dig, hvem jeg er,                                 
den gamle Kone, der ligger her..

Jeg er et barn på 10 – i et lykkeligt hjem,
              med forældre og søskende, jeg elsker dem.

Jeg er en ung – på 16 – med håb og drømme,                   
              så let på foden – og med tanker så ømme

Jeg er en brud på 20, med Roser på kind,
                   i mit eget hjem, går jeg lykkelig ind.

  Jeg blir´ Mor, og bygger et hjem, så trygt,
                 og jeg værner om mine – mod kulde og frygt.
 

Og børnene vokser – og sorger og glæder
                      med årene skifter – vi ler, og vi  græder.
   
    Så flyver ungerne bort fra reden –
                min Mand mig trøster - og vi nyder freden

 Vi når de 50 – vore børnebørn kommer,
                        bringer uro og glæde – hver eneste sommer.

  Men så kommer sorgen – og tungere dage. 
                        Min Mand er død - jeg er ene tilbage

    For børnene selv, har nu børn, og hjem,
                        der er så meget, der optager dem,
                        og borte, er alle de gode år,
                   de glade dage, og de trygge kår

   Nu piller alderen fjerene af mig –
              min ynde og kraft, bliver taget fra mig,
              jeg har ikke kræfter til dagens pligter,
           for ryggen er bøjet, - og synet svigter

             Mit hjerte er tungt – og mit hår er gråt,
             med hørelsen, er det også lidt småt
             Men inden i dette gamle kadaver,
             er endnu levende, og smukke, enklaver.

             Dér, lever barndom - ungdom - og steder,
             dér, lever minder – sorger – og glæder.
             De gladeste minder, i sindet synger,
          skønt alderens byrde, mit Hjerte tynger

          Hvad ser du så, Søster? – en gammel, besværlig
             og træt, lille kone? – Nej, - vær nu ærlig.!
            Se nærmere til, - måske kan du finde
            Et Barn,- en Brud- en Mor,- Ja,- en kvinde.

          Se mig, - som sidder dér – inderst inde,
         det er MIG - du skal se - og prøve at finde

=======================================

” Til en stille eftertanke  . . . . . !!!! ?? !! ”  

Derfor - mit håb - og ønske er.: "Lad os alle passe på hinanden" - være gode ved hinanden - hjælpe hinanden - og være opmærksomme på, at der et MENNESKE inden i os alle, - der har hver vore sorger - glæder - håb - og bekymringer i hverdagen.! 
Lad os ikke gøre det værre for hinanden - men vise forståelse - og omtanke for hinanden....    

Venlige og varme hilsener til mine medmennesker

"Skytten"
    
    

Se side 2: "Om Demens"   KLIK her                                               til forsiden