Det smukkeste Hjerte  ~

                                                         
               

En Ung Mand stillede sig en dag, midt på Byens Torv, og fortalte at han havde det smukkeste Hjerte af alle i denne By.
..En masse mennesker samledes omkring ham – og de alle beundrede hans Hjerte 
Det var bare perfekt – ikke en skramme – ikke en ridse – ikke et mærke, var at se.
Dette Hjerte var bestemt det smukkeste de nogen sinde havde set for deres øjne
.

                        

  Den Unge Mand var virkelig stolt – og han pralede meget af sit smukke Hjerte  

Pludselig trådte en gammel mand frem fra menneskemængden, og han sagde.:
”Dit Hjerte er ikke nær så smukt som mit”….  

Alle, kiggede de på den gamle mands Hjerte..?!

Det slog kraftigt – men det var fyldt med ar og store huller, hvor der manglede hele stykker..?
Nogen steder var der sat andre stykker ind som ikke helt passede, og kanterne var flossede og forrevne…

Folk stirrede måbende – og tænkte.: ”Hvordan kunne han dog sige at hans Hjerte var smukkere…”??!



Den unge Mand Lo højt, da han så den gamle Mands arrede – flossede – Hjerte…
”Du må da være tosset – dit Hjerte er fuldt af ar – revner og tårer – men mit er smukt og super perfekt”…!

Den gamle Mand svarede.:”JA – dit Hjerte er perfekt – men jeg ville ikke bytte med dig – for jeg skal sige dig – at hvert eneste ar du ser, repræsenterer et menneske som jeg har givet min kærlighed til……….!
Jeg har taget et stykke af mit Hjerte, og givet det til dem – og ofte har jeg fået et stykke af deres eget Hjerte, til at fylde i den tomme plads – men fordi stykkerne ikke er helt ens – så har jeg fået nogle hårde og forrevne kanter – men jeg skønner på det – sætter det meget højt – for de er bevis på den kærlighed vi har delt….!
Men, nogen gange har jeg givet et stykke af mit Hjerte væk – uden at få et stykke igen - derfor har jeg de dybe huller…
For, at give Kærlighed, er det samme som at tage en chance – og selvom disse dybe huller er smertefulde for mig – så skal de fortsat være åbne – for at minde mig om kærligheden til de mennesker – og jeg håber de en dag vender tilbage for at udfylde det tomrum, som de efterlod….?!"

  "Ser du mon nu mit Hjertes skønhed…??”

 

Nu Lo den unge Mand ikke mere – han gik hen til den gamle – og tog et stykke ud af sit Hjerte – og med rystende hænder rakte han det ud, og tilbød det til den gamle.?!
Den gamle Mand tog i mod stykket – og satte det ind i sit eget Hjerte – så tog han et stykke ud af sit – og satte det ind i den unge Mands Hjerte, som nu havde et hul..
Det passede ikke helt ind – men næsten – så nu var der kommet forrevne kanter..!
Den unge Mand kiggede på sit Hjerte…??

  Nu var det ikke længere perfekt – men – det var smukkere end nogensinde …!!!!

 

 

                                                                                                        tilbage til forsiden