Jeg så dig i går på
gaden,
da byen lå kold og stor.
Jeg så, du var ny i livet,
og jeg så, du var ny i nord.
Din mor, hun bar en kuffert
med alt, hvad hun ejed´ i,
og begge bar I drømmen om,
at leve og være fri.
Og du gav mig et smil,
Sommerfugl i vinterland.
Ingen må ta´ fra dig
de farver, du viste mig.
Og må drømmen du bær´ bli sand,
Sommerfugl i vinterland.
Din mor, hun bær´ på minder
om alt det, hun har forladt.
Hun ved ikke, om man finder
din far, som de tog den nat.
Hun knuger dig fast i hånden,
I mærker det begge to,
at hun håber, du er velkommen her,
så drømmen får lov at gro.
Og du gav mig et smil.....
Jeg håber, vi ta´r imod dig.
Jeg håber, du ik´ ska´ frys´.
Jeg ved, du kan gi´ os farver,
latter og liv og lys.
For jeg så dig i går på gaden,
da byen lå kold og stor.
Jeg så, du var ny i livet,
og jeg så, du var ny i nord.
Og du gav mig et smil.....
Tekst og musik: Halvdan Sivertsen.
Dansk oversættelse: Thomas Kjellerup
|